Kvinderne Får Stemmeret

Historien om kvindernes kamp for stemmeret kulminerede på Grundlovsdag 1915, hvor tusindvis af kvinder marcherede mod Amalienborg for at fejre sejren efter årtiers kamp for politisk indflydelse.

En fortælling om kampen mod modstand og vejen til kvindelig valgret i Danmark.

På Grundlovsdag i 1915 samledes kvinder i lange, velordnede rækker og marcherede mod Amalienborg for at markere afslutningen på en langvarig kamp for stemmeret. Både unge og ældre kvinder deltog for at fejre, at deres ret til at stemme endelig var blevet anerkendt.

Vejen til stemmeretten var præget af skepsis og tvivl om kvinders politiske evner. Alligevel blev der givet et første skridt med den kommunale valgret i 1908, som gav kvinder en lille smule politisk indflydelse.

Indflydelsen fra engagerede personer som ægteparret Matilde og Fredrik Bajer samt andre dedikerede kvindesagsforkæmpere fik modstanden mod kvindelig valgret til at falde som dominobrikker. Grundloven fra 1915 er i dag kendt som kvindernes grundlov.

Selvom denne del af historien er overstået, er spørgsmål om medborgerskab og ligestilling stadig relevante, især for dem uden indfødsret og personer under værgemål, som fortsat ikke har stemmeret til Folketinget.

Bogen er skrevet af Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder ved Aarhus Universitet.