Lad Dem Rådne. Antigones Parallakse

Antigones historie fra Sofokles har gang på gang inspireret til dybe fortolkninger og kritiske blikke. Alenka Zupančič dykker ned i de komplekse temaer om vrede, sorg og begær, som denne mytologiske figur vækker, og undersøger, hvorfor hendes fortælling stadig er relevant i dag.

En filosofisk og psykoanalytisk udforskning af Antigones vedvarende betydning og de magter, vi vælger at følge.

Der findes få klassiske værker, der har affødt så mange fortolkninger og kritisk refleksion som Sofokles’ "Antigone". Stykket dukker op igen og igen som en nøglefigur i vestlig kultur og tænkning, især i perioder med politiske og sociale omvæltninger, som vi oplever nu.

Alenka Zupančiç tager i "Lad dem rådne" fat på de dybere filosofiske, politiske og psykoanalytiske spørgsmål, som historien om Antigone rejser. Hun undersøger blandt andet, hvordan vrede, sorg og begær spiller sammen, og hvilke autoriteter vi vælger at underkaste os.

Et centralt element i Zupančiçs analyse er den vold, der knytter sig til sprog, principper, begær og subjektivitet. Hvorfor siger Antigone, at hun ville lade sine døde børn eller mand rådne, hvis de lå på slagmarken? Hvad får hende til at trodse kong Kreon og følge en "uskreven lov" ved at begrave sin bror, og dermed blive vogter af sin families ulykke?

Desuden undersøges det, hvorfor Antigones historie stadig har en så stærk, universel appel og bevægende kraft i vores samtid.