Liv Og Skæbne

Beskrivelse

Liv og skæbne tegner et omfattende billede af tiden omkring slaget ved Stalingrad og forbinder det 20. århundredes historie med dybtgående eksistentielle spørgsmål. Romanen er en moderne sovjetisk klassiker, der skildrer krigens og fredens mange facetter.

En episk fortælling om menneskets skæbne midt i historiens storme.

Liv og skæbne fører os gennem Moskvas gader, fjerne provinser, krigsfronten og dens bagland samt de magtfulde stabe hos Stalin og Hitler. Vi møder også tyske koncentrationslejre, det berygtede Ljubanka-fængsel, forskningslaboratorier og almindelige russiske hjem. Historien skifter mellem scener fra krigens barske virkelighed og fredelige øjeblikke, fra ømme kærlighedsfortællinger til frontsoldaternes rå hverdag. Samtidig får vi indblik i både videnskabsmandens kalkulerede planer og almindelige menneskers umiddelbare liv.

En central figur er fysikeren Strum, hvis skæbne og families historie afslører det sovjetiske samfunds mange lag og det ubarmhjertige greb, som styret har om sine borgere.

Romanen er en kæmpe historisk fresko og en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Selvom den blev færdigskrevet i 1960, blev den beslaglagt af KGB og udgivet først i Frankrig i 1983 og i Sovjet i 1988. Vasilij Grossman nåede desværre ikke at se sit hovedværk udgivet, da han døde i 1964. Nu er Liv og skæbne en del af Rosinantes klassikerserie.

Pressen skriver:

• »Grossmans stil er den klassiske russiske altomfattende fortællemåde med dybe indblik i sjælelivets nuancer.«, Georg Metz, Information
• »Man har talt om 'Liv og skæbne' som det 20. århundredes 'Krig og fred'; det er en sammenligning, romanen tåler. […] Sikkert er det, at der er tale om en af det 20. århundredes store og lidt oversete klassikere.«, Alexander Vesterlund, Politiken
• »Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder.«, Bjarne Nielsen, Arbejderen
• »I kraft af sit episke format bliver "Liv og skæbne" en fuldgyldig skildring af idelogiernes epoke og samvittighedens kalden.«, Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

Yderligere information