Livsvæsen

“Livsvæsen” dykker ned i, hvordan menneskets selvopfattelse og forestillinger om det guddommelige har formet sig gennem mødet med dyret. Bogen undersøger dyrets rolle i kultur, myter og tænkning gennem mere end 30.000 år.

En undersøgelse af forholdet mellem dyr, mennesker og det guddommelige gennem religion og filosofi.

I Bibelen står der, at Gud skabte mennesket i sit eget billede, men hvor stammer egentlig menneskets opfattelse af sig selv og det guddommelige fra? Ved at rette fokus mod forskellige religioners fortællinger bliver det klart, at dyret spiller en central rolle i menneskets forsøg på at forstå sig selv som både mere end et dyr og mindre end det guddommelige.

Lars Albinus, lektor i religionsfilosofi, bruger begrebet livsvæsen til at dække over dyr, mennesker og guder som levende væsener, men også livets egen essens. Han viser, hvordan dyrenes livsvilkår har haft en dybtgående indflydelse på menneskets kultur, mytologi og tænkning gennem tusinder af år.

Bogen spænder vidt, fra nutidens økofeministers sammenligning af husdyrhold med kvinders traditionelle roller til fortidens mennesker, der på Chauvetgrotternes hulemalerier kun skildrede få mennesker, men over 400 dyr, som de tillagde en næsten hellig glans.

“Livsvæsen” undersøger flere sider af relationen mellem dyret, mennesket og det guddommelige, men det gennemgående spørgsmål er klart: Hvordan forstår vi dyret i forhold til os selv, og hvordan ser vi os selv gennem dyrets spejl? Religion, filosofi og litteratur giver hver deres svar, men fælles for dem alle er, at dyret fremstår både som noget velkendt og fortroligt og samtidig som noget fremmed og utilnærmeligt, en slags immanent transcendens.