Black November - se alle tilbud
close

Mænd Forklarer Mig Ting /Alle Spørgsmåls Moder

Bog, Hæftet

249,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.834 anmeldelser

Rebecca Solnit blev et feministisk ikon med sit skarpe essay Mænd forklarer mig ting, hvor hun beskriver den nedladende måde, nogle mænd forklarer kvinder noget, de allerede kender. Denne samling af essays undersøger magtforhold, kønsroller og den systematiske undertrykkelse af kvinder.

En skarp og engageret kritik af kønsroller og magt, der afdækker tavshed og undertrykkelse.

Før MeToo-bevægelsen satte Rebecca Solnit ord på den frustrerende oplevelse af at blive forklaret ting på en nedladende måde af mænd, der antager, at kvinder ikke ved noget. Hendes essay blev hurtigt kendt verden over, og begrebet "mansplaining" blev et af årets ord ifølge New York Times og er siden blevet en del af vores dagligsprog.

I disse to essaysamlinger dykker Solnit ned i, hvordan magt og kønsroller spiller sammen i samfundet. Hun behandler emner som systematisk kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, hvad enten det drejer sig om gruppevoldtægter i offentlige transportmidler, overgreb på universitetscampusser eller magtmisbrug fra toppolitikere.

Derudover sætter hun fokus på den tavshed, som kvinder og mænd ofte presses ind i, og hvordan det kommer til udtryk i både historiske og nutidige sager, eksempelvis Anita Hill-kontroversen i 1991 og paralleller til Brett Kavanaugh-sagen i USA. Solnit trækker også på kunst og kultur og diskuterer blandt andet den sårbare maskulinitet i litteraturkanonen og peger på 80 bøger, som kvinder bør undgå.

Endelig ser hun på den nye feminisme, især den unge generation, som er i færd med at ændre vores opfattelser af sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Bogen samler to af Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger: Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
***** – Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
– Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
– Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
– Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
– Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man i

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt

Oversat af: Louise Ardenfelt Ravnild

Tegnet af: Jan Christensen

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Oprindelig titelMen Explain Things To Me /The Mother Of All Questions
SerieFeminismeMetoo
Forfatter(e)Rebecca Solnit
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
ForlagGyldendal
UdgivelsesdatoEr udgivet
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Mænd Forklarer Mig Ting /Alle Spørgsmåls Moder Bog
Bedøm produktet