Moderne Ortodokse Kirker

Efter murens fald i 1989 har de ortodokse kirker igen fået en markant rolle i Østeuropa og Rusland. De spiller i dag en væsentlig rolle i både statens, politikens og kulturens udvikling, særligt i lande som Rusland, Serbien og Hviderusland.

De ortodokse kirkers genopblomstring og deres betydning for både politik og samfund i moderne tid.

De ortodokse kirker er blevet en central aktør i samfundslivet i flere østeuropæiske lande efter kommunismens fald. I lande som Rusland, Serbien og Hviderusland er det næsten umuligt at skille kirke og nation ad, da kirkens indflydelse strækker sig dybt ind i politik og kultur. Politiske omvæltninger og konflikter i blandt andet Ukraine, Montenegro og Hviderusland foregår ofte med kirkelige stemmer som vigtige bagtæpper, hvor udtalelser fra kirkens ledere kan få stor betydning for landenes fremtid. Samtidig oplever de ortodokse kirker en betydelig vækst og er i dag verdens næststørste kirkesamfund. Denne udvikling ses også tydeligt i Vesteuropa og Danmark, hvor ortodokse menigheder skyder frem. Et eksempel på dette er den rumænske ortodokse kirke i Danmark, som på under 20 år er vokset fra ingenting til 18 menigheder og et kloster, drevet af tilstrømningen af over 40.000 rumænske migranter efter EU’s udvidelse i 2007. Moderne ortodokse kirker gennemgår kirkernes historie, deres udfordringer og muligheder over de mere end tredive år siden murens fald. Bogens kapitler kaster lys over kirkernes udvikling og deres aktuelle status, mens den afsluttende del giver et unikt og samlet overblik over etableringen af ortodokse migrantmenigheder i Danmark efter 1989.