Racismeparagraffen

Racismeparagraffen, også kendt som § 266 b, blev indført som et svar på den stigende nazistiske antisemitisme i Danmark i 1939. Den gjorde det strafbart at fremsætte racistiske ytringer og har siden været genstand for debat om balancen mellem ytringsfrihed og beskyttelse af demokratiet.

En historisk gennemgang af racismeparagraffens oprindelse og betydning.

I marts 1939 vedtog Folketinget en paragraf, der skulle modvirke den nazistiske antisemitisme, som var ved at trænge ind over Danmarks grænser. Paragraffen, kendt som "jødeparagraffen" i politikerkredse, var et svar på en række sager, hvor aktivister var blevet dømt for at have krænket den "jødiske race" med nedværdigende betegnelser som parasitter, rentehajer og pestbylder.

Selvom de fleste ikke troede på disse antisemitiske myter, anså justitsministeren dem som en trussel mod demokratiet. Derfor blev § 266 b, populært kaldet racismeparagraffen, indført for at gøre racistiske ytringer strafbare. Siden da har paragraffen været genstand for kontroverser, da spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i at begrænse ytringsfriheden for at beskytte demokratiet, stadig diskuteres.

Historikeren og lektoren ved Københavns Universitet, Sofie Lene Bak, tager læseren med gennem paragraffernes udvikling og ser nærmere på nogle af de mest dramatiske retssager, der har været med til at forme lovens betydning og anvendelse.