Beskrivelse
Sui Juris er en rå og ærlig selvbiografisk fortælling om at tage kontrol over sit eget liv, sin identitet og sine handlinger. Romanen dykker ned i kampen mod psykisk vold og svigt, samtidig med at den udforsker, hvordan man håndterer barndommens traumer gennem intens længsel og alkohol.
En stærk og kompromisløs historie om selvbestemmelse og frigørelse fra fortidens lænker.
Med en intens nærværende stil skildrer Malou Slott en verden, hvor begær og smerte smelter sammen. Fortællingen åbner med en sanselig scene, hvor hovedpersonen næsten kan mærke den varme ånde og lysten mellem to mennesker, der nærmer sig hinanden, mens hun selv står udenfor og ikke kan nå ind til dem. Det er en historie om at ville være set og elsket, om hvordan fortidens traumer kan fylde og styre, men også om at kæmpe for retten til at definere sit eget liv.
Sui Juris er en modig roman, der tager et opgør med psykisk vold og de roller, som andre har forsøgt at påtvinge én. Her undersøges med brutal ærlighed, hvad det betyder at tage ejerskab over sin identitet og sine handlinger, selv når det indebærer at konfrontere sin egen smerte og sårbarhed.
Om forfatteren
Malou Slott er kendt for sin Månebarn-serie, hvor debuten Månebarn & Grankoglens Hemmelighed straks indtog førstepladsen på Bog & Idés bestsellerliste. Serien er vokset til tre ud af de planlagte syv bøger. Med Sui Juris træder hun ind i det voksne skønlitterære univers med en fortælling, der kan ses som en mere moden udgave af Månebarn-universet.
Malous forfatterskab kredser om menneskets indre fortællinger og bygger på en grundlæggende tro på, at det ikke er vores historier, der definerer os, men at vi selv har magten til at forme dem. Hun henter sin inspiration i naturen og hos virkelige, fejlbarlige mennesker.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Malou Slott |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Muusmann Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788785372093 |
| ISBN-10 | 8785372093 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 300 |
| Dimensioner | Bredde: 14.8Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Roman, Begær, Autobiografi, Frigørelse, Ejerskab, Identitet, Psykisk Vold, Traumer, Alkohol, Sui Juris, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |