Beskrivelse
Børnene fra Sølvgade bor alene i lejligheden, efter deres mor forsvandt under et vinterbad sidste år. Sammen forsøger de at klare hverdagen på trods af deres unge alder.
En historie om søskende, hemmeligheder og en usædvanlig hushjælp, der ændrer alt.
Efter at deres mor gik ud for at vinterbade sidste år og ikke kom tilbage, bor 11-årige Katinka sammen med sine tre søskende alene i lejligheden i Sølvgade. Storebror Tristan på 15 år er både en haj til at lave lasagne og fikse cykler, mens den 9-årige Kirk drømmer om at blive advokat og er opslugt af en tyk, gul bog. Lille Petra på 6 år har englevinger og passer kærligt på sine planter og sin papegøje, som hun holder af over alt på jorden.
Når Petra skal starte i skole, kræver det en voksen at skrive hende ind. Derfor lægger børnene en plan: De må hyre en hushjælp, som kan følge Petra i skole. De har kun råd til at betale for tre måneders hjælp, men da miss Nelly, en mandlig hushjælp med nederdel, højhælede støvler og strithår fra Vollsmose, træder ind i deres liv, bliver det svært at forestille sig at give slip på ham igen.
Men hvordan skal de få råd til at beholde miss Nelly længere, og hvad sker der, hvis han finder ud af deres hemmelighed og sender dem på børnehjem?
Yderligere information
| Serie | Børnene Fra Sølvgade |
|---|---|
| Forfatter(e) | Renée Toft Simonsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740052862 |
| ISBN-10 | 8740052869 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 256 |
| Dimensioner | Bredde: 18.5Cm - Højde: 25Cm |
| Genveje | Børnene Fra Sølvgade - Bøger |
| Tags | Børnene Fra Sølvgade, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |