Dagbog 1959-1969

Dagbog 1959-1969 giver et personligt indblik i Witold Gombrowicz’ liv og tanker i hans sidste år i eksil, før han vender hjem til Europa. Bogen udfolder både hans indre refleksioner og skarpe kulturkritik.

En dyb selvanalyse og kulturkritik fra en eksilforfatter på kanten af Europa.

Witold Gombrowicz begyndte at føre dagbog under sit eksil i Argentina, hvor han opholdt sig fra 1939 til 1963 efter at være strandet på flugt fra Polen ved Anden Verdenskrigs start. Allerede inden sit eksil havde han markeret sig som en eksperimenterende forfatter, kendt både i Polen og i Europas kulturelle kredse.

Dagbogen favner bredt og lader intet være for stort eller småt til at blive berørt. Den fungerer både som en intens selvanalyse og som en kritisk kommentar til samtidens æstetiske og ideologiske strømninger.

'Dagbog 1959, 1969' skildrer Gombrowicz’ sidste år i Argentina, inden hans tilbagevenden til Europa, som han i mange år havde skrevet om på afstand. Under et ophold i Berlin møder han blandt andre Ingeborg Bachmann, og senere bosætter han sig i Paris, inden han ender i Sydfrankrig, hvor han finder ro sammen med den 30 år yngre Rita i sine sidste år.

Witold Gombrowicz (1904-1969) var en alsidig forfatter, der skrev romaner, skuespil og noveller. Hans dagbog, som også dækker perioden 1953-1958, regnes som hans hovedværk.