Historien følger den niårige Jegorusjka, som begiver sig ud på en rejse over den vidtstrakte sydrussiske steppe mod en ukendt fremtid i en fjern by. Undervejs oplever han både hjemve, frygt og møder voksne menneskers kompleksiteter.
En fortælling om en drengs rejse og steppens uendelige og melankolske landskab.
På den enorme steppe i det sydlige Rusland, tæt på nutidens Ukraine, tager den unge Jegorusjka af sted mod skole og et liv, han endnu ikke kender. Hans morbror, en handlekraftig handelsmand, rejser mod Azovhavet og har modvilligt lovet sin søster, en enke med kun dette ene barn, at sørge for drengens ankomst. Med på turen er også en ældre, ordentlig præst.
Rejsen er lang, og Jegorusjka tilbringer det meste af tiden liggende oven på en stor stak uldballer. Undervejs kæmper han med hjemve, angst og sygdom, samtidig med at han konfronteres med de voksnes gådefulde liv, deres skæbner og omsorg.
Men det er ikke kun Jegorusjkas oplevelser, der er i centrum, det er også steppen selv. Dens vidtstrakte horisont, himlen, dyrene og planterne, den brændende hede, de voldsomme storme, farerne, skønheden og den uendelige, uforklarlige melankoli, der hviler over landskabet.
Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904) blev født i Taganrog ved Azovhavet som søn af en købmand, der gik konkurs, da han var 16 år. Han studerede medicin i Moskva og arbejdede som læge, inden han helligede sig litteraturen. 'Steppen. Historien om en rejse' (1888) markerer hans første store, seriøse værk efter en periode i 1880’ernes Rusland, hvor han skrev mange små humoristiske historier for at forsørge sin familie.
Tjekhov kæmpede hele livet med sin baggrund som søn af en tidligere livegen, men hans litteratur forblev kølig over for tidens politiske og ideologiske stridigheder. Hans knappe og empatiske prosa udstråler en stærk sans for skønhed og en blid melankoli.
Som en modsætning til Dostojevskij førte Tjekhov russisk litteratur ind i modernismen og har haft stor betydning for europæisk og amerikansk litteratur, hvor forfattere som Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro har ladet sig inspirere af ham.
Hans senere dramaer som 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven' blev i starten misforstået i Rusland, men i dag er Tjekhov verdens næstmest opsatte dramatiker efter Shakespeare.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Степь. История Одной Поездки |
|---|---|
| Forfatter(e) | Anton Tjekhov |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Forlaget Sisyfos |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797329764 |
| ISBN-10 | 8797329762 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 144 |
| Dimensioner | Bredde: 12.2Cm - Højde: 18.6Cm |
| Tags | Steppen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |