Black November - se alle tilbud
close

Desertøren

209,95 kr
Fås også som returvare til 97,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.899 anmeldelser

Novellesamlingen Desertøren skildrer en krig, hvor de fleste har mistet overblikket over, hvem de kæmper for, hvem de flygter fra, og hvorfor kampen overhovedet fortsætter. Midt i denne meningsløshed smuldrer fjendebillederne, og grænserne mellem helte og kujoner udviskes.

En poetisk og rå fortælling om krigens paradokser og menneskets ukuelige håb midt i kaos.

Desertøren fanger med sin usminkede, men alligevel poetiske tone krigens uendelige gentagelser, hvor intet er fast, men alt samtidig synes at gentage sig selv. I denne tilsyneladende mørke og meningsløse tilstand glimter menneskeligheden til, og fortællingerne kredser om en ukuelig søgen efter håb.

Vi møder den deserterede soldat, buschaufføren, der smugler mennesker, og den ærekære tehandler, alle på rejse og alle med modet til at udfordre meningsløsheden, selvom det koster dyrt.

  • Sorg, sult og frygt præger skæbnen for flere af personerne.
  • Håbet lever i en ensom drages dans på himlen, i en varm kop te, i minderne om et hjem samt drømmen om et fredeligt Afghanistan.

Novellerne er oversat fra fransk til dansk af Marianne Madelung og bearbejdet i tæt samarbejde med forfatteren.

Asef Soltanzadeh, den dansk/afghanske forfatter, blev født i Kabul i 1964. Han flygtede til Iran under den russiske besættelse af Afghanistan, hvor hans noveller, romaner og skuespil vakte stor opmærksomhed. I 2002 kom han til Danmark, og hans værker findes på dari, fransk og dansk.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Oprindelig titelLa Deserteur
Forfatter(e)Asef Soltanzadeh
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagForlaget Vandkunsten
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Desertøren Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
★★★★★
Frants Villadsen
”Desertøren” er en novellesamling af den afghansk-danske forfatter Asef Soltanzadeh som under den russiske besættelse af Afghanistan flygtede til Iran, hvor han boede i en årrække. Imidlertid begyndte iranerne på et tidspunkt, at hjemsende afghanske flygtninge, hvilket ville have været fatalt for ham. Derfor blev han i 2002 anerkendt som FN kvoteflygtning og kom til Danmark, hvor han har boet siden.

”Desertøren” er Asef Soltanzadeh’s anden bogudgivelse på dansk, idet novellesamlingen ”Mennesker på flugt” udkom på forlaget Per Kofod i 2005. Desuden har han medvirket i flere antologier.

Asef’s forfatterskab har krigen i Afghanistan som baggrund, og fortællingerne beskæftiger sig både realistisk og drømmende med hvad krigen gør ved mennesker.

”Desertøren” er en samling af 8 noveller skrevet i et lavmælt, insisterende og nådesløst sprog, fra et forpint og krigshærget Afghanistan, sandsynligvis fra den kommunistiske magtperiode 1979 – 92, men i temaer og indsigt desværre eviggyldige i en verden fuld af krig og flygtninge.

I ”Desertøren” møder vi en ung soldat som er deserteret fra regeringshæren og som nu søger hjemad til sin broder, men alt har forandret sig. Intet er mere som han forventer. Rørende og fortvivlende.

I ”Besættelsen” møder vi en ung mand som er stærkt berørt af at leve i et krigshærget storbysamfund under stærk overvågning, hvor enhver handling kan (mis)tolkes af regimets spioner. Han gør sit bedste for at overleve i dette Kafkaske univers. Urovækkende.

”Punktum” er en meget rørende eksperimentel tankerække (uden punktum i teksten over 8½ side) om drabet. Drabet som sker, når man trykker på aftrækkeren. Drabet på det menneske, man sigter på. Men hvem dræber hvem? Bliver der mon sat et punktum til sidst?

”Den lille skurk fra Kabul” præsenterer os for en brav thehandler som på trods af kamphandlinger fra skiftende fraktioner, insisterer på at servere the for alle parter i sin lille salon. Imidlertid indhentes han af krigens nådesløse grusomhed i et spil, hvor magt tæller mere end mening. Men han gør sit bedste i denne hjerteskærende novelle.

I ”En anden akt” er en mand til forhør, men er det virkelighed, eller spiller de blot teater? Er mishandlingen af fangen ægte eller indstuderet? Bliver der mon en anden akt?

”Isak-ofret” er en insisterende og åndeløs novelle som bringer vægtige problematikker i spil. Ret, ære og forældrekærlighed er her flydende begreber, når baggrunden udgøres af krig. Et grumt og velkomponeret stykke, vekslende mellem de involverede personers handlinger og tanker. Novellen er en pine at komme igennem.

I ”Gid natten falder bort” flyver en drage op på himlen, over krigshærgede menneskesind fra alle de stridende fraktioner. Da de ser den smukke drage – som for afghanere traditionelt er et symbol for håb, lys, festlighed og kærlighed – indtræder en spontan våbenhvile. Men hvor længe?

”Helt ud til grænsen” er en tragikomisk fortælling om en bus, en chauffør og alle passagererne som bliver udsat for en hellig prøvelse i en hed ørken. Hvem er den største synder i denne vanvittige og morsomme scene, fuld af religiøst dårskab.

Visse steder synes oversættelsen til dansk ikke imponerende, men på den anden side kan det jo også være en charme.

Asef Soltanzadeh’s novellesamling ”Desertøren” er 8 absolut nødvendige noveller, vævet med gribende tråde af en alvorlig forfatter med en længsel efter fred, med en stor menneskelig indsigt og med meget på hjerte.

178 sider. Kan varmt anbefales.