Beskrivelse
Historien om Arnarulúnguaq, den grønlandske kvinde, der spillede en afgørende rolle på Knud Rasmussens femte Thule-ekspedition fra 1921 til 1924.
Et portræt af ’det lille kvindemenneske’ og hendes betydning for en af de mest berømte arktiske rejser.
Arnarulúnguaq (1896-1933) var den grønlandske kvindelige rejseledsager, der fulgte med Knud Rasmussen på hans femte Thule-ekspedition, også kaldet Den Store Slæderejse, som strakte sig fra Grønland til Stillehavet mellem 1921 og 1924. Mens Knud Rasmussens bedrifter er blevet anerkendt og fejret i over hundrede år, er der i stigende grad kommet fokus på Arnarulúnguaq, ’det lille kvindemenneske’. Selvom hendes egen stemme sjældent træder frem i de bevarede rejsebeskrivelser, mærker man tydeligt hendes uundværlige tilstedeværelse, som uden tvivl var afgørende for ekspeditionens succes.
Denne bog tegner et levende billede af Arnarulúnguaq, der voksede op under barske og næsten ufattelige vilkår. Som blot syvårig oplevede hun, at hendes mor i desperation over en faderløs børneflok og truslen om sult overvejede at tage hendes liv. Samtidig giver værket et bredere indblik i den tid og det folk, der levede langs den nordligste oprindelige beboede kyststrækning i verden.
Forfatteren Kirsten Hastrup, født 1948, er professor emeritus i antropologi ved Københavns Universitet og har i mange år forsket i Thuleregionens historie. Hun står bag en række bøger om antropologi og arktisk historie, herunder Vinterens hjerte (2010).
Yderligere information
| Forfatter(e) | Kirsten Hastrup |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Gads Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788712076735 |
| ISBN-10 | 8712076735 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 3 |
| Sidetal | 160 |
| Dimensioner | Bredde: 17.9Cm - Højde: 21.8Cm |
| Tags | Det Lille Kvindemenneske, Grønland, Slæderejse, Kirsten Hastrup, Det Lille Kvindemenneske, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |