Færøerne Efter Freden

Færøernes tilknytning til Danmark efter 1814 er både kompleks og fyldt med historiske konflikter. Bogen udforsker, hvordan øerne har bevaret deres kultur og sprog, samtidig med at forholdet til Danmark har været præget af både samhørighed og strid.

En historisk rejse gennem det dansk-færøske forhold og Færøernes udvikling efter freden i 1814.

Rigsfællesskabet er et begreb, der ofte nævnes, når talen falder på Færøerne og Grønland. Alligevel er det de færreste danskere, der husker, at Færøerne ved en tilfældighed forblev danske, da Norge blev afstået i 1814. I Kielerfredens aftale blev der indsat en særlig parentes, som sikrede dette, men hvor tæt båndet siden har været, er stadig til debat.

På afstand har Færøerne udviklet deres eget sprog og kultur uden nævneværdig dansk indblanding. Tilhængere af samhørighed mener netop, at dette skyldes relationen til Danmark. På den anden side har selvstyre- og selvstændighedsbevægelser peget på adskillige konflikter, eksempelvis omkring læger og flag, og fremhæver, at færingerne mistede væsentlige rettigheder både i 1814 og igen efter 1849, da Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.

Tag med til Tórshavn, hvor Hans Andrias Sølvará, professor i historie ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), guider dig gennem den spændende og til tider kontroversielle historie om forholdet mellem Danmark og Færøerne.