Heliocentri Og Religionskrig

Heliocentri og Religionskrig udforsker, hvordan idéen om, at jorden ikke er universets centrum, skabte dybe konflikter og forandringer i Europas religiøse og politiske landskab.

En skelsættende opdagelse, der rystede både tro og magtbalancer i Europa.

At hævde, at jorden bevæger sig og ikke udgør verdens centrum, blev betragtet som både tåbeligt og kættersk af inkvisitionens autoriteter. Goethe mente, at Kopernikus’ opdagelse havde større betydning for menneskets verdensbillede end nogen anden, og han skrev: "Hvad skete der med Paradis" ... med troen på vore sanser" sammenholdt med den poetisk-religiøse sandhed. Efterhånden som flere begyndte at omfavne tvivlen, ændrede verden sig fundamentalt.

Tvivlen kunne skabe tolerance, men denne kom ikke hurtigt. I stedet eskalerede hekseforfølgelserne, og modreformationen, ledet af jesuitterne, kæmpede for at genvinde det tabte terræn fra protestanterne. Frankrig oplevede otte religionskrige mellem 1562 og 1598, mens de protestantiske nederlændere kæmpede i 80 år, før de opnåede uafhængighed fra det katolske Spanien.

Trediveårskrigen reducerede befolkningen i det tysk-romerske kejserrige med en tredjedel. Denne krig markerede begyndelsen på Sveriges stormagtstid og den efterfølgende danske tilbagegang. Danmark led et katastrofalt nederlag mod den svensk-hollandske flåde den 13. oktober 1644 og var et af de få europæiske lande, der ikke deltog i Westfalske fredsforhandlingerne.