Hertugerne Af Bourgogne

Hvis du er fascineret af renæssancen, er det umuligt at komme uden om historien om de fire Valois-hertuger af Bourgogne. Deres magt og indflydelse satte et markant præg på Europas udvikling i denne periode.

En fortælling om magt, kunst og politiske intriger under Bourgognes hertuger.

I middelalderen opstod flere rige byrepublikker, især i Nederlandene og Norditalien, hvor demokratiske tendenser begyndte at spire. Men under renæssancen mistede borgerne meget af deres frihed, da fyrster overtog kontrollen og brugte en del af deres rigdom på at støtte kunsten, selvom størstedelen gik til krig og undertrykkelse af folket.

Bourgogne var det første sted, hvor kunsten virkelig fik lov at blomstre under hertugernes beskyttelse. Denne kulturelle opblomstring spredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at gøre renæssancen til deres egen arv.

Johan den Gode af Frankrig udnævnte sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne som tak for hans tapre indsats ved slaget ved Poitiers. Det afgørende var dog Filip’s ægteskab med Margrete af Flandern, enke efter den tidligere hertug, hvilket gav ham kontrol over et af Europas mest velstående områder. Det markerede starten på næsten et nyt rige midt i Europa, samtidig med at Margrete I samlede Norden til et storrige.

Filips søn, Johan den Frygtløse, begyndte sin bane som krigsfange efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindssyge Karl VI forsøgte han at overtage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Dette førte til, at Johans søn, Filip den Gode, indgik alliance med den engelske konge Henrik V, som var svoger til Erik af Pommern.

Udover de storslåede fester og ridderlige traditioner fokuserede Filip på at udvide sine besiddelser i de rige Nederlande. Selvom han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han stadig fransk ridder i hjertet, på et tidspunkt hvor riddervæsenet og middelalderen nærmede sig sin afslutning.

Hans svoger, Henrik Søfareren, var en pioner for den moderne tid med sine videnskabelige ekspeditioner langs Afrikas kyst. Samtidig sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (hvor grækerne foretrak en turban frem for en tiara i Hagia Sophia), og Gutenberg udviklede en trykketeknik, der revolutionerede bogproduktionen.

Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den Dristige, ødelagde dog alt. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I forsøgte at mægle mellem kejser og hertug. Men Karls stædige natur førte ham i krig mod de forhadte schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som ydmygende slog ham ved Grandson og Morat og til sidst tog hans liv ved Nancy.