En fortælling om Danmarks første naturaktivister, der søgte et sundere og mere naturligt liv gennem plantebaseret kost, bevægelse og alternative livsstile.
Historien bag de tidlige bevægelser, som har formet nutidens syn på sundhed, natur og livsstil.
Jagten på det sunde og naturlige liv skildrer de pionerer i Danmark, som reagerede på det moderne industrisamfunds udfordringer ved at vende tilbage til naturen. De omfavnede plantekost, gymnastik, nøgenkultur, solbadning, vandreture og nye religiøse retninger som veje til et bedre liv. Først forandrede de deres egen tilværelse, og siden ønskede de at påvirke hele samfundet.
Bogen giver for første gang en samlet fremstilling af de idéer og bevægelser, der har haft stor betydning for den måde, vi i dag forstår krop, sundhed, samfund og natur på. Mange danskere drømmer stadig om et enkelt liv på landet, og cirka 20 procent benytter årligt alternativ behandling, mens et tilsvarende antal søger svar i østlig spiritualitet. Alt dette har rødder i de livsstilsdrømme og idealer, som begyndte at sætte deres præg på samfundet omkring år 1900.
Forfatteren Daniel Henschen er historiker og ekstern lektor ved Roskilde Universitet. Han interesserer sig for, hvordan idéer og kulturer spreder sig, og for de oversete og glemte veje, der har formet den moderne verden. Henschen har tidligere udgivet de anmelderroste bøger Da danskerne ville omvende verden og Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost (sammen med Sven Halse).
Yderligere information
| Forfatter(e) | Daniel Henschen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Gads Forlag |
| Udgivelsesdato | 25/01/2027 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788712074779 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 488 |
| Dimensioner | Bredde: 0.1Cm - Højde: 0.1Cm |
| Tags | Jagten På Det Sunde Og Naturlige Liv, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |