Beskrivelse
En bog til forældre, der ønsker at finde lykken og styrken i sig selv og deres familie. Den hjælper dig med at opdage de ressourcer, du allerede har, og hvordan du kan skabe nærvær og kærlighed i hverdagen.
At finde lykken og styrken i dig selv som forælder er nøglen til et lykkeligt familieliv.
Denne bog er skrevet til forældre, især dem der stræber efter perfektion, for at minde dig om, at lykken allerede bor i dig og din familie. Det handler om at få øje på den glæde og de kvaliteter, du allerede besidder. Når du begynder at se dig selv med kærlige øjne og anerkendelse, vil du opdage, at du allerede har alt, hvad der skal til for at føle lykke indeni.
Den største gave, du kan give både dig selv og dit barn, er at stoppe op og være til stede med nærvær, kærlighed og omsorg for dig selv. Det smitter af på dit barn som ringe i vandet.
Ved at stoppe med at sammenligne dig med andre og elske dig selv, som du er, accepterer du, at alt er, som det skal være lige nu. Det vil også påvirke dit barn positivt. Livet er en læringsproces, og vi kan kun nå det, vi ønsker, ved at skabe den bevidsthed, der hjælper os til at gøre det bedre for os selv og vores børn.
Kernepædagogik som metode tilbyder både teori, eksempler, øvelser og værktøjer til at håndtere de udfordringer, som former os som mennesker. Bogen henvender sig til forældre, der ønsker en dybere forståelse af både sig selv og deres barn. Den indeholder konkrete eksempler og øvelser, som relaterer til de situationer, alle familier kan møde.
Mange forældre jagter det perfekte og tror, at lykken findes i materielle ting eller ydre omstændigheder. De tror måske, at et nyt job, flere penge eller et flottere hus vil bringe lykken. Men perfekt findes ikke. Det er ofte et tegn på usikkerhed og lavt selvværd at tro, at lykken ligger i ting eller andre mennesker. Ingen familier er perfekte, selvom det kan se sådan ud udefra. Derfor er det vigtigt at understrege, at du allerede gør det godt!
Som mor og fagperson ved forfatteren også, hvor udmattende konflikter kan være. Bogen kombinerer teori med praktiske råd, så du kan forstå, hvad du selv kan gøre i situationer, hvor dit barn for eksempel ikke vil sove, spise eller følge de krav, du sætter.
Yderligere information
| Serie | Selvværd |
|---|---|
| Forfatter(e) | Annmaj Alexandra Kjærgård |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Forlaget Am-Akademiet |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794469029 |
| ISBN-10 | 8794469024 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 198 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Selvværd - Bøger |
| Tags | Parforhold, Relationer, Personlig Udvikling, Børns Trivsel, Familie Kvalitet, Kernepædagogik Som Metode, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |