Beskrivelse
Denne bog giver svar på spørgsmål i forbindelse med at udforme, håndtere og håndhæve konkurrence- og kundeklausuler.
Konkurrence- og kundeklausuler indeholder en samlet beskrivelse af, hvad en medarbejder i konkurrencemæssig henseende må og ikke må i forhold til arbejdsgiveren – både med og uden særlig aftale.
Bogen giver en praktisk og anvendelig gennemgang af reglerne, der sætter særligt fokus på de aftalte konkurrence- og kunderklausuler – både de, der er omfattet af funktionærlovens regler, og de, der er omfattet af lov om ansættelsesklausuler. Loyalitetspligten i ansættelsesforholdet og begrænsningerne i markedsføringsloven gennemgås også.
Den relevante retspraksis på området beskrives, og bogen indeholder desuden et fyldigt domsregister.
Følgende emner er bl. a. i fokus:
Loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet
Markedsføringslovens §§ 1 og 19
Overvejelser før indgåelse af klausuler
Rækkevidden af forskellige klausuler
Lovgrundlaget for klausulerne – både funktionærloven og lov om ansættelsesklausuler
Betaling af kompensation
Tilsidesættelse af klausuler
Håndhævelse af klausuler ved erstatning, konventionalbod eller forbud/påbud
Udvalgte problemstillinger i internationale ansættelsesforhold
Også i denne nye 6. udgave følger forfatterne op på de spørgsmål, hvor retstilstanden har udviklet sig eller er blevet mere afklaret, siden reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i 1999 blev indført i funktionærloven.
Ny retspraksis er omtalt i bogen, og hidtil ikke behandlede tvivlsspørgsmål diskuteres ydermere i denne nye udgave. Nyt materiale, som er omtalt i denne bog, er indsamlet til og med 1. juli 2023.
Målgruppe:
Bogen henvender sig til advokater, der beskæftiger sig med, eller har interesse i, konkurrence- og kundeklausuler samt andre personer med et konkret problem at forholde sig til.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Morten Langer Nicolai Hesgaard |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Karnov Group |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788761944658 |
| ISBN-10 | 8761944653 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 6 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 17Cm - Højde: 23.8Cm |
| Tags | Konkurrence, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |