Beskrivelse
Mads Pedersen deler åbent og ærligt ud af sine største triumfer og sværeste øjeblikke som professionel cykelrytter. Tag med helt tæt på cykelsportens inderste liv og få et unikt indblik i hans rejse.
En ærlig og personlig fortælling om Mads Ps vej til at blive verdensmester på landevej.
I denne selvbiografi inviterer Mads Pedersen læseren med bag kulisserne i cykelsporten, hvor han fortæller om alt fra de hårde træningspas og forberedelser til de nervepirrende finaler i store løb som Flandern Rundt og VM. Mads P, som han kaldes, begyndte sin cykelkarriere som otteårig med en mountainbike og nåede som den første dansker nogensinde at blive professionel verdensmester på landevej. Han er elsket blandt fans, ikke kun for sine resultater, men også for sin direkte og underholdende fortællestil, fyldt med anekdoter fra livet på landevejen.
Bogen dykker ned i både de store sejre og de svære oplevelser, som for eksempel det dramatiske styrt under Paris-Roubaix, hvor han var tæt på at vinde. Mads P deler også sin ærlige mening om andre store ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel og Alberto Contador.
Fortællingen er skabt i tæt samarbejde med Per Bausager, tidligere professionel cykelrytter, som gennem samtaler med Mads og hans netværk, familie, ledere, trænere og konkurrenter, søger at forstå, hvad der gør Mads P til en markant skikkelse i cykelsporten.
Mads Ps mod til at være hudløst ærlig er sjælden i en tid, hvor sportsfolk ofte fremstår kontrollerede, især unge stjerner med mange år foran sig. Da Per Bausager spurgte, om de skulle lave bogen sammen, svarede Mads: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”. Det løfte holder bogen til fulde.
Yderligere information
| Serie | CykelbøgerMads Pedersen |
|---|---|
| Forfatter(e) | Mads Pedersen Per Bausager |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740070491 |
| ISBN-10 | 8740070492 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 3 |
| Sidetal | 296 |
| Dimensioner | Bredde: 15.2Cm - Højde: 22.6Cm |
| Genveje | Cykelbøger - BøgerMads Pedersen - Bøger |
| Tags | Mads P, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |