Nogenlunde På Størrelse Med Universet

En dybt bevægende fortælling, der udfolder sig i den isolerede by Keflavik, hvor fortidens skygger og kærlighedens komplekse bånd væves sammen i et univers af sorg og længsel.

En historie om familie, tab og kærlighedens mange facetter i en rå islandsk kulisse.

Vi befinder os i Keflavik, en fjern by kendt for sin sorte lavasten, den konstante vind og den amerikanske militærbase. Her står solen på en stille dag op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at besøge sin døende far. Dette møde vækker minder om barndommen og ungdommen, om moren der er død, faren der kæmpede med alkohol, gamle venner og konen han forlod.

Fortællingen kredser om stærke følelser og forbudt kærlighed, men også om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand dybt, men længes efter den vise rektor Torkel, som lærer hende at betragte stjernerne. Samtidig elsker Ari sin kone, selvom han er utro. Nu ligger han alene på et hotelværelse i Keflavik og hører en kvinde i naboværelset synge: "Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til."

Hvor stor kan sorgen egentlig være? Den er nogenlunde på størrelse med universet.

"Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.", Sydsvenska Dagbladet

Oversat af: Kim Lembek