Beskrivelse
En lille bog med smukke billeder fra Tornsangerland på Amager Fælled, der fanger et sted med rig biodiversitet, før det blev forandret drastisk.
En visuel hyldest til et unikt naturområde og en opfordring til refleksion over biodiversitetens betydning.
Dette hæfte er skabt i en tid, hvor biodiversitetens værdi og dens tab er i fokus, både globalt og for os mennesker. Det indeholder fotografier fra Tornsangerland, et område på Amager Fælled i København, som indtil for cirka fire år siden var præget af en høj biodiversitet. I januar 2022 blev al vegetation fjernet, træer fældet, og efter halvanden uge var krat, kviste og ved ryddet væk. I juli samme år blev også rødderne fjernet.
Tornsangerland ligger i den sydlige del af Amager Fælled, et tidligere fredet og roligt område, som i 2019 blev affredet udenom fredningsnævnet. Bag i bogen finder du yderligere information om stedet.
Bogen kan også bruges som et oplæg til debat. På udgivelsestidspunktet i april 2026 foregår der stadig en retssag, der skal afgøre, om miljøvurderingsreglerne er blevet overholdt i forbindelse med et byggeprojekt. Københavns Byret skal vurdere, om klagenævnene har haft tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at konkludere, at projektet ikke vil skade levevilkårene for beskyttede fuglearter eller den fredede stor vandsalamander, som er omfattet af EU-direktivets bilag II og IV.
Det er en lille billedbog, der giver et glimt af et storslået område, et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter, som det så ud før ændringerne. Bogen er også tænkt som en sanseoplevelse, der inspirerer til nærvær og meditation, hvor billederne fungerer som et roligt hvilested for øjet. Perfekt til dem, der trænger til at lade blikket hvile på krat og græs.
Dette er den 11. bog i en serie med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled. Den er trykt med en simpel teknik, hvor variationer i trykket kan forekomme.
Overskuddet fra salget af bogen i perioden 2026-2030 går til Amager Fælleds Venner.
Yderligere information
| Serie | BiodiversitetEt Sted På Amager Fælled |
|---|---|
| Forfatter(e) | Stinne Grønaa Nielsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743091387 |
| ISBN-10 | 8743091385 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 36 |
| Dimensioner | Bredde: 17Cm - Højde: 17Cm |
| Genveje | Biodiversitet - BøgerEt Sted På Amager Fælled - Bøger |
| Tags | Natur, Biodiversitet, Tornsangerland, Amager Fælled, Lærkesletten, Syd Krat, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |