Transcendental Historie

Transcendental Historie dykker ned i de dybere betingelser for menneskelig erkendelse, set gennem en filosofisk linse, der trækker tråde tilbage til Kant og videre til det 20. århundredes tænkere. Bogen udforsker, hvordan historien spiller en central rolle i vores forståelse af erkendelsens grundlag.

En filosofisk undersøgelse af historisk tid som betingelse for erkendelse.

Transcendentalfilosofiske tanker har været en del af filosofien siden Kant, som knyttede erkendelsens grundlæggende betingelser til anskuelsesformer, rene forstandsbegreber og fornuftens ideer. I det forrige århundrede har filosoffer som Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Jacques Derrida præsenteret alternative tilgange, hvor fokus er lagt på blandt andet sproget, den sociale kontekst, livsverdenen og menneskets endelighed.

Transcendental historie introducerer en mulig ny filosofisk disciplin, der kan sammenlignes med transcendental logik. Forfatteren arbejder med to gensidigt understøttende mål: at udvikle et begreb og at argumentere for en tese. Her undersøges filosofihistorien på de punkter, hvor muligheden for en transcendental historie viser sig. Det begreb, der udfoldes, er begrebet om historisk tid, mens den forsvarende tese lyder, at historien udgør den transcendentale betingelse for menneskelig erkendelse.

Bogen placerer sig dermed inden for den transcendentalfilosofiske tradition.

Søren Gosvig Olesen, født i 1956, er uddannet fra Université de Paris I (Sorbonne) i 1982 og opnåede sin habilitation ved Université de Nice i 1998. Han har tidligere arbejdet som forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og har siden 2000 været lektor ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Blandt hans tidligere udgivelser finder man La Philosophie dans le texte (1982) og Wissen und Phänomen (1997).

Pressen har bemærket:

• »Det er sjældent, at den danske offentlighed præsenteres for slig tankevækkende filosofi, vanskelig og nærmest utilgængelig som den må være for utrænede øjne. Gosvig Olesen er et eksklusivt bekendtskab og ikke just en formidler, der hjælper sin læser til klar indsigt; men den irriterede læser, der tålmodigt og af egen drift indlader sig på at bide på de udkastede kroge, vil helt sikkert lære noget af mødet.«, Steen Nepper Larsen, Politiken.