Diversitet er en nøgle til bedre ledelse, fordi det kan mindske ubevidste bias og dermed styrke beslutningsprocesserne i organisationer.
Sådan bruger ledere diversitet til at skabe mere bevidste og effektive beslutninger.
Biasbevidst ledelse, Sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger giver dig indsigt i, hvordan ledere kan reducere ubevidste fordomme ved at invitere forskellighed ind i organisationen og lade den udfolde sig både på menneskeligt og teknologisk plan.
Bogen fokuserer på inklusion som en måde at undgå de klassiske faldgruber i beslutningstagning og skabe et miljø, hvor nytænkning får plads. Den biasbevidste leder ved, at det ikke handler om at øve sig i at undgå bias, men om at ændre sit mindset for at opnå en adfærd, hvor diversitet bliver en aktiv og værdifuld ingrediens.
Der præsenteres et program til mental lederfitness, der indeholder konkrete redskaber inden for digital ledelse, adfærdsledelse og inkluderende ledelse. Samtidig udforskes nye perspektiver på magt i relationer, som har stor betydning for muligheden for at blokere bias.
Bogen henvender sig direkte til ledere og er relevant for alle med ledelsesansvar i både private og offentlige organisationer. Den er også værdifuld for førledere, HR-medarbejdere, undervisere, studerende og konsulenter.
”Denne bog er ikke blot en bog om ledelse. Det er en bog, som er skrevet til ledere. Forfatterne beskriver kompleksiteten i at påtage sig en lederrolle i et samfund, hvor forretningsmodeller og teknologi ændres med lynets hast (…) Opskriften er at skabe plads til større diversitet og at forstå, hvordan større diversitet, når denne er implementeret og organiseret med omtanke, vil bidrage meget stærkt til virksomhedens ledelsesudvikling og dermed til virksomhedens konkurrenceevne.” - Lars Rasmussen, bestyrelsesformand, Coloplast
Yderligere information
| Serie | Bøger Om Ledelse |
|---|---|
| Forfatter(e) | Sara Louise Muhr Christina Lundsgaard Ottsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Djøf Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788757452211 |
| ISBN-10 | 8757452210 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 7 |
| Dimensioner | Bredde: 15.9Cm - Højde: 23Cm |
| Genveje | Bøger Om Ledelse - Bøger |
| Tags | Biasbevidst Ledelse, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |