Danmark Og Kolonierne - Grønland

Grønlands historie som en arktisk koloni strækker sig fra de tidlige nordboeres bosættelse omkring år 985 til nutidens selvstyre, hvor Danmark og Grønland stadig deler en kompleks fælles fortid.

En fortælling om kolonisering, ressourcer og selvstyre i Grønland.

Grønland blev først beboet af nordboer i en periode på cirka 450 år, der begyndte omkring år 985. Flere europæiske nationer havde interesser i området, især i forbindelse med hvalfangst, inden Danmark-Norge officielt startede kolonisering med præsten Hans Egedes ankomst i 1721.

Dette historiske forløb har skabt en vedvarende debat om, hvorvidt Grønland skulle opfattes som et ingenmandsland eller som en dansk eller norsk besiddelse, og ikke mindst hvilken rolle den grønlandske inuitbefolkning skulle have i beslutningsprocesserne. I begyndelsen var kolonimagtens fokus stærkt bundet til missionsarbejde og udnyttelsen af havets rige ressourcer.

Da disse ressourcer samtidig udgjorde livsgrundlaget for den oprindelige befolkning, har Grønlands historie ofte været præget af konflikter og dramatiske forløb. I det 20. århundrede voksede Grønlands strategiske betydning markant.

Bogen Grønland, den arktiske koloni dækker Grønlands udvikling fra kolonitiden til indførelsen af hjemmestyre i 1979, videre til selvstyret i 2009 og frem til i dag, hvor de formelle koloniale bånd er brudt, men hvor den fælles historie stadig præger relationen mellem Grønland og Danmark.

Dette bind er en del af det større værk Danmark og kolonierne, som i fem bind belyser Danmarks rolle i europæisk kolonialisme. Hvert bind kan læses selvstændigt, men supplerer hinanden:

• Danmark, En kolonimagt
• Grønland, Den arktiske koloni
• Vestafrika, Forterne på Guldkysten
• Vestindien, St. Croix, St. Thomas og St. Jan
• Indien, Tranquebar, Serampore og Nicobarerne