Beskrivelse
‘Danske lamper, 1920 til nu’ fortæller historien om dansk lampedesign fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag.
En samlet fortælling om udviklingen og betydningen af dansk lampedesign gennem tiden.
Bogen er en del af serien Kompakte designklassikere og udgør den første omfattende gennemgang af dansk lampedesign. Med glødetrådspærens opfindelse kom lyset for alvor ind i hjemmene, og i 1920 havde halvdelen af de danske husstande elektricitet. Siden da har designere som PH, Arne Jacobsen, Verner Panton, Olafur Eliasson, Louise Campbell, Cecilie Manz og Øivind Slaatto gjort dansk lampedesign berømt verden over.
I bogens 100 fortællinger er lamperne i centrum, og designerne deler deres tanker om samspillet mellem lys, design og teknologi samt det tætte samarbejde med producenterne, der ligger bag de ikoniske lamper. Bogen er rigt illustreret med både historiske billeder og nye fotografier.
Forfatteren Malene Lytken er uddannet designer og kunst- og designhistoriker og har tidligere skrevet ph.d.-afhandlingen 'Lys og lamper til de danske hjem' (2016).
Yderligere information
| Forfatter(e) | Malene Lytken |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Arkitektur Og Design |
| Forlag | Strandberg Publishing |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788792596574 |
| ISBN-10 | 8792596574 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 272 |
| Dimensioner | Bredde: 19.2Cm - Højde: 28.5Cm |
| Tags | Kunst, Design, Arkitektur, Historie, Lamper, Danske Lamper, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |