Den Klingende Tale

Den klingende tale udforsker hofoperaens verden i 1500-tallet gennem renæssanceretorikkens briller. Bogen kaster lys over operaens tidlige udvikling og dens tætte forbindelse til retorikkens rige tradition i Italien under renæssancen og barokken.

Operaens fødsel set som en retorisk kunstform med fokus på musik, digtning og mundtlig fremførelse.

Jette Barnholdt Hansen undersøger, hvordan de første operaer fungerer som levende vidnesbyrd om retorik og dens blomstrende praksis i renæssancens og barokkens Italien. Hun fremhæver især det tætte samspil mellem musik og digtning, samt hvordan skuespillernes måde at fremføre på blev betragtet som et forbillede for talekunsten.

Bogen ser på operaen som en form for fastlagt mundtlig fremstilling, hvor den gennemkomponerede vokalstil og de detaljerede partiturnotationer spiller en central rolle. Nodebilledet bliver dermed en unik kilde til at forstå actio, den retoriske fremførelse, som ellers var underbelyst i samtidens retoriske skrifter, da denne del af retorikken primært var forankret i mundtlig tradition.

Som empirisk grundlag benyttes en række primært italienske traktater fra 1500- og begyndelsen af 1600-tallet. Nogle af disse kilder præsenteres her for første gang, mens andre, som værker af Girolamo Mei, Vincenzo Galilei, Giovanni Bardi, Giulio Caccini og Jacopo Peri, allerede er kendte.

Bogens tilgang til musikalsk retorik bryder med tidligere musikvidenskabelige fremstillinger, der ofte byggede på en snæver forståelse af retorik som udelukkende figurlære. Denne smalle opfattelse forbindes her med retorikkens faldende status i det 18. århundrede, både inden for videnskab og kunst.

• Fokus på sammenhængen mellem musik, digtning og talekunst
• Undersøgelse af opera som fikseret mundtlig fremstilling
• Brug af detaljerede partiturnotationer som kilde til retorisk fremførelse
• Præsentation af både kendte og hidtil upublicerede italienske traktater
• Ny tilgang til musikalsk retorik, der udfordrer tidligere snævre fortolkninger