Distribueret ledelse handler om, hvordan ledelsesansvar deles og udføres i fællesskab på tværs af forskellige niveauer i en organisation. Bogen udforsker, hvordan denne tilgang kan skabe værdi i offentlige institutioner til fordel for både borgere og samfund.
En praktisk guide til at implementere distribueret ledelse i offentlige organisationer
Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor flere personer på forskellige organisatoriske niveauer samarbejder om ledelsesopgaver. Denne bog viser, hvordan sådan en ledelsesform kan bidrage til at øge værdiskabelsen i offentlige organisationer, til gavn for både borgere og samfundet som helhed.
Bogen fremhæver en række centrale aspekter, som både ledere og medarbejdere bør være opmærksomme på, når de vil arbejde med distribueret ledelse. Den bygger på et solidt fundament af forskning, egne erfaringer og mange konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer. Dermed giver den læseren redskaber til at lykkes med en velafstemt og effektiv fordeling af ledelsesansvar.
Bogen henvender sig primært til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at integrere distribueret ledelse i deres organisationer. Den er også relevant for andre, der spiller en rolle i ledelsesopgaver, såsom projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Desuden er den nyttig for undervisere, konsulenter, studerende og alle med interesse for distribueret ledelse.
Yderligere information
| Serie | Bøger Om Ledelse |
|---|---|
| Forfatter(e) | Lotte Bøgh Andersen Anne Mette Kjeldsen Christian Nyvang Qvick Thomas Faurholt Jønsson |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Djøf Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788757448870 |
| ISBN-10 | 8757448876 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 5 |
| Sidetal | 160 |
| Dimensioner | Bredde: 15.7Cm - Højde: 23.1Cm |
| Genveje | Bøger Om Ledelse - Bøger |
| Tags | Distribueret Ledelse I Den Offentlige Sektor, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |