Beskrivelse
Forestil dig en arbejdsplads, hvor der er plads til at være menneske, et sted, hvor man kan trække vejret frit og finde ægte mening i arbejdet. Det kunne være så godt, hvis vi turde give slip og skabe rum for det, der virkelig betyder noget.
En bog der tager fat på tabt indflydelse og mening på arbejdspladsen, og hvordan vi kan genfinde det.
DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb for både medarbejdere og ledere, som oplever, at deres indflydelse og arbejdsglæde langsomt forsvinder. Forskningen er klar: Når vi har indflydelse, trives vi bedre, løser opgaverne mere effektivt, føler tilhørsforhold og får et stærkere selvbillede. Det burde være en no-brainer.
Men virkeligheden ser ofte anderledes ud. På mange arbejdspladser bliver indflydelsen og det menneskelige aspekt gradvist undergravet, erstattet af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Resultatet? Stress, opgivenhed og en rekordhøj personaleomsætning. Mange kæmper en hård kamp for at genvinde noget af den tabte indflydelse, men spørgsmålet er: Hvor længe kan man blive ved? Hvor længe orker du?
Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Forandringerne kan være mere enkle, end vi tror, hvis vi griber dem i opløbet. DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en bog, der kombinerer seriøsitet med humor, håb og nytænkning om et arbejdsliv, der er kørt af sporet.
Bogen indeholder praktiske øvelser til refleksion, dialog og handling, rettet mod ledere, medarbejdere, HR-folk, tillidsrepræsentanter og alle, der ønsker at skabe fornyelse fremfor nedbrydning på arbejdspladsen.
Om forfatteren: Malene Friis Andersen trækker på sin forskning og mange års erfaring som erhvervspsykolog. Hun er ph.d., autoriseret psykolog, prisvindende forfatter og en anerkendt ekspert inden for ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø.
Yderligere information
| Serie | Bøger Om Ledelse |
|---|---|
| Forfatter(e) | Malene Friis Andersen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Dansk Psykologisk Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771857870 |
| ISBN-10 | 8771857877 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 4 |
| Sidetal | 228 |
| Dimensioner | Bredde: 15.2Cm - Højde: 22.6Cm |
| Genveje | Bøger Om Ledelse - Bøger |
| Tags | Det Kunne Være Så Godt, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |