En Socialkonservativ Samfundsrevser

Bogen giver et indblik i biskop H. L. Martensens socialkonservative holdninger og hans kamp mod tidens individualisme og sekularisering. Den udforsker hans engagement i socialfilantropi og ønsket om et statsfinansieret socialvæsen.

En analyse af H. L. Martensens socialkonservative tilgang og hans rolle i samfundets og kirkens udvikling i 1800-tallet.

Biskop H. L. Martensen fremstår som en markant socialkonservativ skikkelse, der ønskede at modvirke den voksende verdsliggørelse og individualisme i hans samtid. Han engagerede sig dybt i sociale spørgsmål og arbejdede for både filantropi og et socialvæsen finansieret af staten.

Efter indførelsen af demokratiet i 1848-1849 gennemgik samfundet og kirken store omvæltninger. Splittelserne mellem kirkelige retninger som grundtvigianisme og Indre Mission samt Georg Brandes’ krav om moralsk frigørelse og samfundets sekularisering satte dagsordenen. Martensen stod fast i kampen mod denne udvikling og ønskede en tættere forbindelse mellem stat og kirke. Samtidig var han kritisk over for, at Rigsdagen skulle have indflydelse på folkekirkens indre anliggender.

I 1870’erne blev de negative konsekvenser af industrialiseringen og liberalismens frie konkurrence tydelige. Martensen gik ind for en etisk, kristen socialisme, der senere kom til at præge Socialdemokratiets tanker og fandt sin udfoldelse i K. K. Steinckes socialreform i 1933.

Bogen undersøger, om der kan trækkes en rød tråd fra Martensens socialetik til Steinckes reform og integrerer denne etiske socialisme i en bredere kirkehistorisk kontekst.