Martin Luther - Privatmesse Og Præstevielse

Martin Luthers skrift fra 1533 tager fat på den såkaldte »private messe«, en praksis i den katolske kirke, hvor præsten ofrer Jesu legeme og blod uden menighedens tilstedeværelse.

Luthers kritik af den private messe og præstevielsen i den katolske kirke.

I denne tekst retter Luther en skarp kritik mod den private messe, som adskiller sig fra den traditionelle nadver, hvor menigheden er til stede og modtager brød og vin. I stedet foregår der her en ofring af nadverelementerne alene til gavn for både levende og døde, uden at menigheden deltager. Luther afviser denne praksis som både nyskabt og i strid med Kristi oprindelige indstiftelse, hvor nadveren netop skal gives til de tilstedeværende som trøst og opbyggelse.

Derudover tager Luther også stilling til, hvad det egentlig betyder, at katolske messepræster bliver indviet til at udføre disse private ofringer. Han konkluderer, at denne ordination ikke kan betegnes som kristen, da præsternes eneste opgave er at gennemføre private messer, som ofte er forbundet med betaling. Selv når menigheden deltager i sådanne messer, kan Luther ikke garantere, at det er andet end almindeligt brød og vin, der modtages.

Selvom sakramenternes gyldighed ikke afhænger af troen hos hverken præst eller modtager, understreger Luther, at når Kristi oprindelige indstiftelse ændres så markant, er der ingen sikkerhed for, at man modtager Jesu legeme og blod til syndernes forladelse.