Beskrivelse
En sangbog, der inviterer børn og voksne til at dele stemmer og nærvær gennem musik. Den giver redskaber til at udforske og bruge stemmen i fællesskab.
Sang som et værktøj til nærhed, mod og fællesskab mellem børn og voksne.
Det kan føles lidt genant at synge for børn, især hvis man ikke har den største selvtillid på sin egen sangstemme. Alligevel synger vi ofte for at trøste, underholde eller bare fordi legen tager over. Børn elsker at høre deres voksnes stemmer, det er faktisk en af de ting, de holder allermest af. Allerede som spædbørn genkender de lydene, de hørte inde fra maven, og når en velkendt stemme møder en god melodi, kan det virke beroligende og næsten meditativt.
Sang indebærer altid en form for sårbarhed, og hvad kunne være mere naturligt end at dele den med sine børn? Sang handler ikke kun om at optræde eller præstere, men i høj grad om at skabe fællesskab og være til stede sammen.
I denne bog får du konkrete redskaber til at lære din stemme bedre at kende. Du bliver bevidst om, hvordan du bruger den, eller måske holder dig tilbage, og opdager, at stemmen rummer flere muligheder, end du måske havde troet. Bogen er opdelt i temaer som sang og mod, sang og følelser, sang og omsorg, sang og leg samt sang og fællesskab. Hvert tema indeholder både kendte klassikere og nyere sange, hvor Katrine guider dig gennem sangene.
Du finder blandt andet tekster og noder til sange som Langt ude i skoven, Trøstesangen, Fy fy skamme, Ulvesangen, Vi har lejrbål her og mange flere. Katrine Muff har skrevet bogen på en klar og klog måde, og Line Jensens karakteristiske illustrationer bringer siderne til live.
Yderligere information
| Serie | Sangbøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Line Jensen Katrine Muff Enevoldsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740072457 |
| ISBN-10 | 8740072452 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 208 |
| Dimensioner | Bredde: 18Cm - Højde: 25.3Cm |
| Genveje | Sangbøger - Bøger |
| Tags | Sangbog Til Børn Og Deres Voksne, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |