Beskrivelse
Swarta er en dreng, der er udstødt fra sin fars folk, men alligevel vokser op med en særlig forbindelse til naturen og ånderne. Hans rejse fører ham gennem farer og svære valg i en verden præget af gamle skikke og nye guder.
En episk fortælling om broderskab, tro og overlevelse i jernalderens Danmark og Norge.
Dette er første bind i serien om Swartas univers, der foregår for 1800 år siden i jernalderen. Swarta blev født som tvilling, men kun den stærkeste skulle overtage kongens titel og leve videre. Ifølge loven skulle Swarta efterlades i sneen, men goden Midir brød traditionen og opfostrede ham som sin egen søn.
Swarta skiller sig ud fra sine jævnaldrende, han er fysisk svagere, men besidder en unik evne til at kommunikere med naturens ånder. Han har mange fjender, og bloddøtrene ønsker at ofre ham til moseguden. Efter en konflikt med blodskyggerne sammen med sin tvillingebror Harja, bliver Swarta forvist fra sit folk og begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse.
Her må han navigere i en ny verden, hvor han skal finde ud af, hvem han virkelig kan stole på: folket i det nye land, som behandler ham som en af deres egne, eller sin egen bror, der i et kritisk øjeblik vendte ham ryggen.
Swartas verden udfolder sig i Jylland og Norge, hvor gamle og nye guder kæmper om magten. Det var en tid, hvor menneskeofringer til moseguden blev afløst af tilbedelse af Odin. Historien bygger på virkelige fund og fortællinger, blandt andet et skjold med Swartas navn fundet i en sø ved Skanderborg.
Fortællingen dykker ned i jernalderens blodige konflikter, religiøse stridigheder og båndet mellem brødre, med rødder i den danske fortid, som stadig kan opleves på landets museer.
Yderligere information
| Serie | Swarta |
|---|---|
| Forfatter(e) | Jeanette Varberg |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740071870 |
| ISBN-10 | 8740071871 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 224 |
| Dimensioner | Bredde: 16.2Cm - Højde: 23.5Cm |
| Genveje | Swarta - Bøger |
| Tags | Swarta Og Blodskyggernes Forbandelse, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |