Nyhed

Tænd

Tør Du Opdrage Dit Barn Til En Verden, Du Selv Er Bange For?

Bog, Paperback

199,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.374 anmeldelser

Beskrivelse

TÆND udfordrer den gængse opfattelse af, at børn skal beskyttes mod skærme gennem forbud og begrænsninger. Jeppe Søe argumenterer for, at det er naivt at tro, at forbud kan redde børn, og i stedet peger han på samtalen som det afgørende redskab.

En kritisk undersøgelse af forbud mod skærme og en opfordring til mod, tillid og digital dannelse.

I TÆND tager Jeppe Søe, tidligere folketingspolitiker og journalist, et opgør med tidens mest udbredte svar på digital bekymring: at slukke for skærmene, låse dem væk og opstille aldersgrænser. Han viser gennem grundig research, at forbud hurtigt bliver omgået, og at voksne ofte mister fokus på det, der virkelig hjælper børn, nemlig dialogen.

Søe går i rette med nogle af landets mest citerede eksperter og belyser, hvordan frygt hurtigt omsættes til lovgivning. Han dokumenterer, at børns mistrivsel sjældent skyldes skærmene, men snarere de voksne, der trækker sig tilbage bag dem.

Bogen handler dog ikke kun om børneopdragelse, men også om magt og demokrati. Søe beskriver, hvordan en enkelt mediehistorie kan føre til lovændringer på rekordtid, og hvordan EU’s regelværk i dag holder tech-giganter som Apple ude af det europæiske marked. Han viser også, hvorfor EU tjener mere på bøder til udenlandske tech-virksomheder end på skat fra egne selskaber.

Med inspiration fra tænkere som Grundtvig, Hal Koch, Onora O’Neill og John Stuart Mill giver TÆND et skarpt billede af, hvad der sker med demokratiet, når frygt sætter dagsordenen, og hvorfor den vedvarende samtale, ikke blot afstemninger, er nøglen til et levende folkestyre.

Men TÆND er også et opgør med Europas refleks. Mens Europa fokuserer på regulering, bygger Kina robotter, og Indien bringer over en milliard mennesker ind i den digitale økonomi med en QR-kode. Jeppe Søe har rejst verden rundt, fra Gobi-ørkenens solrige vidder til New Delhis travle gader, for at vise, hvad der sker, når samfund vælger mod frem for frygt.

Med tre årtiers erfaring inden for det digitale felt, en fortid i lovgivningens centrum og Grundtvig tatoveret på ryggen, leverer Søe et personligt, skarpt og velunderbygget modsvar til tidens forbudsdiskussion. Bogen lover ikke, at alt er trygt, men insisterer på, at mod, tillid og digital dannelse altid slår forbud.

Mens mange vil slukke, vælger denne bog at tænde.

Yderligere information

SerieBørneopdragelseSociale Medier
Forfatter(e)Jeppe Søe
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
ForlagBooks On Demand
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Tænd Bog
Bedøm produktet