Beskrivelse
En varm og videnskabsbaseret guide til, hvordan følelsesmæssig tilknytning mellem forældre og børn kan forme en tryg og harmonisk opvækst.
Fokus på tilknytning som nøglen til en kærlig og effektiv opdragelse.
Over mere end 50 år har forskning vist, at den følelsesmæssige tilknytning til forældrene er afgørende for børns udvikling og trivsel. Alligevel har denne viden sjældent været omsat til en konkret opdragelsesmetode. I ’Den bedste start på livet’ præsenterer Sofie Münster som den første i Danmark tilknytningsbaseret opdragelse. Hun giver masser af eksempler på, hvordan forældre kan sætte grænser og samtidig anerkende deres børns følelser, så der skabes plads til både barn og voksen. Når vi forstår, at der altid ligger en grund bag børns følelser og handlinger, kan vi opbygge en stærk følelsesmæssig forbindelse, som gør hverdagens rutiner som måltider, putning og tandbørstning mere rolige og behagelige for alle. Det betyder, at vi ikke længere behøver at ty til trusler, hævet stemme, timeout eller gentagelser for at få børnene til at lytte.
Når opdragelsen tager udgangspunkt i tilknytningen, bliver det, som det altid burde have været: en måde at lære børn at handle rigtigt uden at få dem til at føle sig forkerte undervejs.
”Det er både en dejlig bog i øjenhøjde med barnet og
en fantastisk hjælp for en opdrager, forældre eller
pædagoger, der vil stå på solidt opdateret
forskningsmæssigt grundlag.”
PER SCHULTZ JØRGENSEN
Kære læser,
Efter udgivelsen af første udgave har jeg opdaget, at min formulering på side 214 kunne misforstås. Derfor præciseres her, at listen med gode råd til forældre er inspireret af det internationalt anerkendte forældreprogram VIPP-SD, udviklet af forskere i tilknytning ved Leiden Universitet i Holland. Listen er en dansk oversættelse af deres 15 fokuspunkter*, som tilsammen støtter barnets tilknytning til forældrene.
God læselyst!
Sofie Münster
(*) Juffer, F., Bakermans-Kranenburg, M. J., & van IJzendoorn, M. H. (2015). Manual VIPP-SD (version 3.0). Universiteit Leiden.
Yderligere information
| Serie | BørneopdragelseBørns Udvikling |
|---|---|
| Forfatter(e) | Sofie Münster |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Fagbøger |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740051186 |
| ISBN-10 | 8740051188 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 232 |
| Dimensioner | Bredde: 15.3Cm - Højde: 2.1Cm |
| Genveje | Børneopdragelse - BøgerBørns Udvikling - Bøger |
| Tags | Den Bedste Start På Livet, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |