Benjamin Noir

Benjamin Noir er Roald Bergmanns kunstneriske alter ego, hvor han kombinerer ord og illustrationer i et unikt og grænseoverskridende værk. Bogen blander genrer og tager læseren med på en rejse gennem drømme, familiehistorier og et liv præget af ADHD.

En genreblandende fortælling om kreativitet, barndom og livets store spørgsmål set gennem Roald Bergmanns særlige blik.

Under navnet Benjamin Noir udfolder Roald Bergmann et kunstnerisk univers, hvor ord og sort-hvide illustrationer smelter sammen i et udtryk, der ikke let kan kategoriseres. Denne bog er hverken en klassisk kunstbog, en digtsamling eller en novellesamling, men en fascinerende blanding af det hele, og mere til. Roald inviterer os ind i sit finurlige sind, hvor kreativiteten flyder frit og tankerne bevæger sig på kryds og tværs.

Vi følger med på en rejse gennem både drømme og familiehistorier, og får et indblik i en barndom med udfordringer, hvor skriblerierne blev et fristed. Samtidig berøres de store temaer som tro, håb og kærlighed, alt imens vi får et ærligt og levende billede af livet med en hjerne, der arbejder i et højt tempo på grund af ADHD.

Selvom ADHD spiller en central rolle, er Benjamin Noir ikke en fagbog om diagnosen, og det er heller ikke en traditionel selvbiografi med fokus på mestringsstrategier. Roald kalder ikke sin ADHD for en superkraft, men det står klart, at den driver hans kreativitet og udtryk fremad. Flere steder beskriver han sin hyperaktivitet, impulsivitet og den konstante trang til at skabe, en trang som tydeligt afspejler hans diagnose.

Det er svært ikke at blive fascineret af de detaljerede og komplekse tegninger, der vidner om en sjæl med en anderledes og intens hjerne. Tegningerne er udført med en omhu og præcision, der gør det umuligt ikke at lægge mærke til den særlige kreativitet bag.

Anders Morgenthaler siger om Roald Bergmann: “Det er få gange i livet, man møder et virkelig fantastisk menneske. Og her mener jeg ikke på sådan en romantisk kærlighed-ved-første-blik-måde. Faktisk syntes jeg egentlig ikke, Roald var fantastisk, da jeg mødte ham første gang. Fin fyr, tænkte jeg. Lidt kaotisk. Men sjov nok. Men heldigvis gav livet mig en ekstra chance. Og da jeg så mødte Roald igen, sådan rigtigt, og snakkede med ham i over en time til et møde, der gik det op for mig, at han var ekstraordinær!”