Nyhed

Rejs Solo

Oplev Verden På Dine Egne Præmisser

Bog, Paperback

349,95 kr
  • updateForudbestil nu
  • scheduleLevering: 19/11/2026
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.787 anmeldelser

Drømmer du om at pakke tasken og tage ud på dit livs store eventyr, helt alene? Men tøver du, fordi spørgsmålene hober sig op: Bliver det ensomt? Er det farligt? Og har jeg virkelig modet til det?

En praktisk og inspirerende guide til at rejse solo, uanset alder og erfaring.

Rejs Solo er din pålidelige følgesvend, når du skal tage springet ud i solorejsens verden. Bogen henvender sig til alle, om du er i dine 20’ere eller 60’ere, mand eller kvinde, nybegynder eller rutineret eventyrer. Her får du konkrete værktøjer og den rette tankegang, der hjælper dig med at gøre drømmen om at rejse alene til virkelighed.

Du lærer at navigere alt fra praktisk planlægning og sikkerhed til hvordan du håndterer ensomhed og sætter personlige grænser. Gennem ærlige og humoristiske fortællinger fra rejser over hele verden, både de magiske øjeblikke og de gange, hvor tingene går galt, afmystificerer Emilie Wammen solorejsen.

Det er ikke en traditionel rejseguide, men en personlig og fagligt funderet bog om det ultimative frihedseventyr: At opleve verden på dine egne betingelser.

Emilie Wammen har rejst i 75 lande, hvoraf mere end 35 er som solorejsende. Hun har udforsket store dele af Europa, Canada, Jordan, Georgien, Malaysia, Marokko, Aserbajdsjan og Kap Verde, listen er lang.

Hun har ledet vandreture i Himalayas 5.100 meters højde, svømmet med hajer i Det Indiske Ocean, stået inde i Keopspyramidens indre og endda oplevet at blive holdt som gidsel af en vild orangutang i Sumatras jungle.

Siden 2017 har Emilie arbejdet som freelance rejseleder på vandreferier i blandt andet Nepal, Albanien og Grønland. Hun har også 4,5 års erfaring som innovationskonsulent med fokus på strategisk turismeudvikling. Emilie er medlem af De Berejstes Klub og arbejder i dag som foredragsholder og selvstændig konsulent med speciale i turisme og solorejsende.

Med Rejs Solo deler Emilie sine bedste erfaringer og vil inspirere dig til at kaste dig ud i det ultimative frihedseventyr: At rejse på egen hånd og opleve verden på dine helt egne præmisser.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Forfatter(e)Emilie Wammen
KategoriBøger
Genre(r)Rejsebøger Uden Kategori
ForlagMuusmann Forlag
Udgivelsesdato19/11/2026
SprogDansk
ISBN-139788785372864
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Rejs Solo Bog
Bedøm produktet