Beskrivelse
Safari fra helvede tager dig med på en vild og hemmelig mission under 1. Verdenskrig, hvor en gruppe sønderjyder forklædt som danske sømænd krydser verdenshavene og Afrikas farlige terræn.
En dramatisk fortælling om mod, hemmelige operationer og en næsten glemt del af verdenshistorien.
Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty fortæller historien om omkring 30 sønderjyder, som under 1. Verdenskrig blev sendt af sted i tysk tjeneste på en farlig og hemmelig rejse til kolonien Tysk Østafrika. Maskeret som danske sømænd skulle de sejle over 25.000 sømil, krydse Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean, alt imens de var jaget af Royal Navy.
Bogen følger deres dramatiske sørejse og den efterfølgende farefulde fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selvom det, de oplevede, næsten virker utroligt, bygger fortællingen på virkelige begivenheder, dokumenteret gennem øjenvidneberetninger, erindringer og unikke arkivmaterialer fra Tyskland, England og Danmark.
I fortællingen møder vi både store historiske personer som Winston S. Churchill, der dengang var britisk marineminister, og den berygtede tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt som ”Afrikas løve”. På den anden side står en gruppe ydmyge sønderjyder, hvis indsats fik stor betydning for krigens udvikling i denne fjerne del af verden.
Fortællingen bindes sammen af den varme og jordnære fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als, hvis levende beretninger om de fem års farlige oplevelser giver læseren et unikt indblik i denne næsten glemte, men fascinerende del af historien.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Tom Buk-Swienty |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740078244 |
| ISBN-10 | 8740078248 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 4 |
| Sidetal | 464 |
| Dimensioner | Bredde: 18.5Cm - Højde: 25.3Cm |
| Tags | Safari Fra Helvede, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |