En bog til dig, der lever tæt sammen med dyr og ønsker at skabe et mere harmonisk og forstående forhold. Her får du redskaber til at håndtere udfordringer og konflikter i hverdagen med dine dyr.
En guide til at styrke båndet mellem dig og dit dyr gennem intuition og bedre kommunikation.
Mange af os har dyr tæt inde på livet, både i hjemmet og i hjertet. Selvom de beriger vores tilværelse, følger der også ansvar og nogle gange svære valg med. Hvis vi spørger dyrene selv, er der enkle måder, hvorpå vi kan forbedre deres trivsel, mindske konflikter og skabe mere balance i samlivet.
De situationer, der ofte fører til gnidninger mellem mennesker og dyr, er genkendelige. Det kan være alt fra dyrlægebesøg, jalousi mellem flere dyr, uro i forbindelse med flytning eller adfærdsproblemer. Denne bog giver dig konkrete råd til, hvordan du kan forebygge og håndtere disse udfordringer på en ny måde.
Mathilde Denning trækker på sine erfaringer som telepat og deler indsigt fra telepatiens verden, som kan hjælpe dig med at forbedre kommunikationen og skabe balance mellem dig og dit dyr. Undervejs bliver du mere bevidst om dit ansvar som dyreejer og lærer at forstå dit dyr, også når det har særlige behov.
Bogen henvender sig både til dig, der er ny dyreejer, og til dig med erfaring, som ønsker at håndtere svære situationer bedre. Den udfordrer gamle myter og traditionelle tilgange til dyrepleje og præsenterer et moderne syn på dyr som tænkende og følende væsener, baseret på den nyeste forskning.
Dette er en håndbog til dig, der vil skabe en ligeværdig relation til dit dyr på dets egne præmisser og er klar til at møde dyreejerskabet på en mere intuitiv og forbundet måde.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Mathilde Denning |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Natur Og Dyr |
| Forlag | Muusmann Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794360104 |
| ISBN-10 | 8794360104 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 125 |
| Dimensioner | Bredde: 17.1Cm - Højde: 24.2Cm |
| Tags | Den Intuitive Dyreejer, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |