Et Gitter Af Sne

Marthe Gail oplever en kaotisk virkelighed, hvor hun nogle dage mener, hun er Gud eller Jesus, mens hendes nyfødte barn synes at være død. Indlagt på Gorestown Statshospital kæmper hun med stemmer, slørede minder og sneens uendelige fald.

En intens og eksperimenterende fortælling om moderskab og psykisk sygdom i 1930’erne.

Marthe bevæger sig mellem forskellige rum på hospitalet, hvor tremmerne for vinduerne og det røde lys skaber en klaustrofobisk stemning. Hun får både venner og fjender blandt de andre patienter, mens hun undgår det berygtede Stærke Rum. Hendes mand besøger hende og viser en lille lok af babyens hår, men Marthe kan endnu ikke huske noget, ikke før hun kan vende hjem.

Bogen er både rørende, tragisk og til tider humoristisk, og den tegner et banebrydende billede af psykisk sygdom og moderskab. Udkommet i 1930, før både Virginia Woolfs Bølgerne og Sylvia Plaths Glasklokken, føles den stadig frisk og visionær i sin form og skildring af en kvindes sårbare sindstilstand.

“Coleman er en dygtig og dristig ordsmed, hun fortæller om den splintrede hukommelse, identitet og krop, som skabes af et sammenbrud i noget af det mest udsøgte og foruroligende prosa, jeg nogensinde har læst.”, Claire-Louise Bennett

Emily Holmes Coleman (f. 1899 i Oakland, Californien) blev indlagt med psykose efter en svær infektion og feber i forbindelse med fødslen af sit barn. Hun kom sig og flyttede i 1926 til Paris med sin søn, hvor hun blev redaktør på The Paris Review og knyttede venskaber med forfattere som Djuna Barnes og Dylan Thomas. I 1930 udgav hun sin eneste roman, Et gitter af sne. Senere i livet konverterede hun til katolicismen, og hendes senere værker kredsede om tro og mystik. Hun døde i 1974 i New York.

Forord af: Asta Olivia Nordenhof

Oversat af: Louise Ardenfelt Ravnild