Beskrivelse
En fascinerende fortælling om det usandsynlige venskab mellem den unge underviser William Bradshaw og den mystiske Arthur Norris, der mødes tilfældigt på et tog i 1930’ernes Berlin.
En skarp skildring af Berlin under nazismens fremmarch og et komplekst venskab fyldt med hemmeligheder.
Christopher Isherwoods klassiske roman Mr. Norris skifter tog fra 1933 følger den britiske lærer William Bradshaw, som møder den gådefulde Arthur Norris på et tog og indleder et farverigt og til tider foruroligende venskab.
Bogen er en del af “The Berlin Novels” sammen med Farvel til Berlin og udforsker lignende temaer. Gennem Bradshaws øjne opdager vi, at Mr. Norris er en mand fuld af modsætninger: han lever overdådigt, men balancerer på kanten af konkurs. Han fremstår høflig og borgerlig, men har hemmelige sider som masochist med regelmæssige besøg hos en dominatrix. Samtidig er han kommunist, men uden den sædvanlige omsorg for fællesskabet.
Mr. Norris driver en hemmelig forretning, og hans ansatte Schmidt skaber uro og presser ham. Efterhånden som deres venskab udvikler sig, bliver Bradshaw mere og mere forvirret over sin ven. Lige som Mr. Norris rammer bunden økonomisk, vender han tilbage fra Frankrig med en stor sum penge.
Romanen udspiller sig i en tid, hvor nazismen tager fart, og Hitlers tilhængere terroriserer gaderne. At være kommunist eller seksuelt anderledes er farligt, men Bradshaws største bekymring er, hvad Mr. Norris’ skumle forretninger kan føre til for dem begge.
Isherwood tegner et levende og til tider dystert billede af 1930’ernes Berlin, hvor faren for dem, der ikke støtter Hitlers regime, stille og roligt vokser.
Oversat af: Brian Dan Christensen
Yderligere information
| Oprindelig titel | Mr. Norris Changes Trains |
|---|---|
| Serie | Klassikerserien Fra Turbine |
| Forfatter(e) | Christopher Isherwood |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740662122 |
| ISBN-10 | 8740662128 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 254 |
| Dimensioner | Bredde: 13.3Cm - Højde: 19.6Cm |
| Genveje | Klassikerserien Fra Turbine - Bøger |
| Tags | Klassikerserie, Turbines Klassikerserie, Mr. Norris Skifter Tog, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |