Gamle Goriot

Gamle Goriot, udgivet i 1835, er en af de tidlige romaner i Honoré de Balzacs store værk La Comédie Humaine, som gennem et væld af romaner skildrer menneskets mangfoldighed i hans samtid. Romanen regnes som et af Balzacs mest betydningsfulde værker og en klassiker inden for fransk litteratur.

En fortælling om ambition, kærlighed og moral i det parisiske samfund.

Historien følger den unge jurastuderende Eugène de Rastignac, der kommer fra provinsen og bor på et beskedent pensionat i Paris. Han har store ambitioner om at klatre op i de øverste sociale lag i hovedstaden, og han indser hurtigt, at overklassens kvinder er nøglen til hans mål. På samme pensionat bor den tidligere forretningsmand Goriot, som har ofret alt for sine to voksne døtre, Delphine og Anastasie, der lever i luksus uden at vise ham taknemmelighed.

Rastignac beslutter sig for at forføre den gifte Delphine, mens den snu Vautrin forsøger at manipulere ham til at indlede et forhold til den uskyldige Victorine som led i en udspekuleret plan. Romanens centrale dilemma bliver, om det er muligt at opnå rigdom og succes uden at miste sin hæderlighed og menneskelighed.

Ved udgivelsen blev Gamle Goriot kritiseret for sin mørke og pessimistiske tone, men i dag hyldes den for sin ærlige og skarpe skildring af det franske samfund i overgangen til en moderne kapitalistisk æra. Romanen er et fremragende eksempel på den realistiske litteratur, som Balzac var en af pionererne inden for.