FC Bayern München er en klub, der vækker både beundring og afsky. Die Bayern, som klubben oftest kaldes, er altid god for en overskrift og en titel. Fußball Club Bayern München – På sporet af klubbens DNA henvender sig ikke kun til fodboldentusiaster, men til alle, som ønsker at vide, hvorfor FC Bayern München er en rendyrket vinderklub, samt hvorfor fodbold i Tyskland er så fascinerende. Bogen er struktureret omkring fem faste dele: Ejerskab, Strategier, Organisation, Taktik og Resultater samt klubbens kultur og ånd. Der er sammenhæng imellem disse dele, hvor en ændring i én del vil medføre en ændring i én eller flere af de andre dele. Disse dele er fodboldklubbers DNA-kæde og viser, hvordan FC Bayern München kommer fra Penge og til Pokal. Derigennem formidles en ny indsigt i de sammenhænge, som præger klubben, f. eks. det tyske samfund, klubbens kultur, organisation, økonomi, symboler, spillere og meget mere.
Uddrag af bogen:
FC Bayern München er en rendyrket vinderklub. Det er en klub, hvor kun førstepladser tæller, og kriser starter ved andenpladsen. I klubben er der et ekstremt fokus på, at spillerne leverer 100 % indsats hver gang og lever op til klubbens forventninger. Klubben indlærer vindermentaliteten i deres unge spillere og køber konsekvent sejrssultne spillere, der vil løbe de ekstra meter – og gøre, hvad der skal til – for at sikre sejrene. Og hvis ikke de gør det, er der meget lidt tålmodighed i klubben, der konsekvent og usentimentalt skifter spillerne og trænere ud med nye.
Om forfatteren:
Brian Bødker er cand. scient. adm. og har en baggrund som bl. a. chefkonsulent i Skanderborg Kommune og Deloitte. Han har studeret fodboldklubbers økonomi, organisation, kultur og strategier i mere end 15 år. Han har tidligere været freelanceskribent og skrevet for Mediano og Off The Pitch.
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Yderligere information
| Serie | Fc Bayern Munchen |
|---|---|
| Forfatter(e) | Brian Bødker |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Sport Og Fritid |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788775754618 |
| ISBN-10 | 8775754614 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 261 |
| Dimensioner | Bredde: 15.2Cm - Højde: 22.1Cm |
| Genveje | Fc Bayern Munchen - Bøger |
| Tags | Fc Bayern München, Fodboldklub, Fodbold, Fodboldentusiast, Vinderklub, Ejerskab, Organisation, Taktik, Resultater, Penge, Pokal, Tysk Samfund, Symboler, Fußball Club Bayern München, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |