Beskrivelse
Føler du, at dit klædeskab er fyldt, men alligevel mangler du noget at tage på? Genopdag din garderobe hjælper dig med at få mere ud af det tøj, du allerede ejer.
Lær at bruge dit eksisterende tøj smartere og skab nye, stilfulde outfits uden at købe nyt.
Har du nogensinde oplevet, at selvom dit skab bugner af tøj, føles det som om, du ikke har noget at tage på? Måske keder du dig i dine vante outfits, eller du har svært ved at skille dig af med tøj, du ikke bruger. Måske hader du at shoppe, eller du har bare alt for meget tøj liggende. Du er langt fra alene. Faktisk bruger vi kun cirka 30 procent af vores garderobe, men det betyder ikke, at de resterende 70 procent skal væk. I stedet handler det om at lære at bruge det tøj, du allerede har.
Ligesom man ikke bare kan bage et godt brød med mel og vand uden opskrift, kræver det også en guide at få mest muligt ud af sin garderobe. Denne bog giver dig netop den opskrift, du har brug for, så du kan se dit tøj med nye øjne og sammensætte lækre outfits til enhver lejlighed. Fokus flyttes fra at købe nyt til at få mere værdi ud af det, du allerede ejer. Det betyder færre impulskøb og mere målrettede investeringer i tøj, der virkelig mangler i din garderobe og kan forny dit look.
Med hjælp fra praktisk viden, inspiration og simple metoder lærer du at style dit tøj, kombinere farver og sætte outfits sammen, uanset din personlige smag eller stil. Resultatet? Uendelige muligheder for at sammensætte flotte looks med det, du allerede har, helt uden ekstra udgifter og uden at belaste miljøet.
Genopdag din garderobe giver dig både god stil og en god samvittighed.
Om forfatteren
Laura Lava er garderobeekspert og uddannet designer fra Danmarks Designskole, med yderligere modestudier på Københavns Universitet. Hun har over 20 års erfaring med tøj og mennesker og driver Facebook-gruppen ”Genopdag din Garderobe”, hvor tusindvis af kvinder deler inspiration til at få mere ud af deres garderobe.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Laura Lava |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Hobby |
| Forlag | Muusmann Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794441490 |
| ISBN-10 | 8794441490 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 3 |
| Sidetal | 137 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 21.8Cm |
| Tags | Tøj, Klædeskab, Outfit, Tøjinvestering, Smag, Stil, Farver, Sammensætning, Genopdag Din Garderobe, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |