Beskrivelse
En intens fortælling om Nour, der fra et bekymringsløst liv i Damaskus trækkes ind i Syrien-krigens barske virkelighed og må kæmpe for både frihed og overlevelse.
En personlig og gribende beretning om revolutionens omkostninger og kampen for demokrati i Syrien.
Nour nød et ubekymret storbyliv i Damaskus, hvor hun kørte til arbejde i sin egen bil og delte cocktails med sine veninder. Alt ændrede sig, da oprøret mod præsident Bashar al-Assad brød ud i 2011.
Revolutionen udviklede sig til en blodig borgerkrig, som vendte op og ned på Nours tilværelse. Hvor solen græder er Puk Damsgårds både rørende og skræmmende skildring af at kæmpe for frihed og følge sin revolutionsforelskelse, samtidig med at kampen for at overleve truer med at overskygge ønsket om demokrati.
Som Danmarks mest erfarne journalist i Syrien fortæller Puk Damsgård om sin egen oplevelse med at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning. Vi møder mennesker, der lever i en konstant undtagelsestilstand, som den modige og humoristiske læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der ufrivilligt er sendt i krig, mens han drømmer om ægteskab.
Men først og fremmest følger vi storbykvinden Nour, der i sin frihedstrang kaster sig ind i det syriske oprør, som snart udvikler sig til hendes værste mareridt.
Hvor solen græder fører læseren med helt ind bag frontlinjerne i en konflikt, hvor over 150.000 mennesker har mistet livet, og millioner er blevet fordrevet.
Om forfatteren:
Puk Damsgård, født i 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Siden juli 2011 har hun været DR's mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo.
Hun har tidligere skrevet bøgerne "De Renes Land" (JP's Forlag, 2009) og "Ulvehjerter" (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde, blandt andet Den Berlingske Fonds journalistpris, og i december 2012 blev hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.
Yderligere information
| Serie | Vindere Af Læsernes Bogpris |
|---|---|
| Forfatter(e) | Puk Damsgård |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740036763 |
| ISBN-10 | 8740036766 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 5 |
| Oplag | 9 |
| Sidetal | 268 |
| Dimensioner | Bredde: 15.4Cm - Højde: 22.9Cm |
| Genveje | Vindere Af Læsernes Bogpris - Bøger |
| Tags | Mellemøsten; Dr, Hvor Solen Græder, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |