Folkeskolen - Efter Læringsmålstyringen

Folkeskolen har gennemgået store forandringer med reformen af Fælles Mål i 2014 og indførelsen af læringsmålstyring, som skulle afspejle internationale trends inden for skoleudvikling og uddannelsesforskning. Men lærerne har i høj grad mistet handlefrihed, fordi de har måttet tilpasse sig denne nye styringsform, især når det kommer til den læringsmålstyrede undervisning, der blev underbygget med påstande om effektivitet uden reelle beviser.

Bogen undersøger kritisk, hvordan læringsmålstyringen i folkeskolen bygger på fejlagtige antagelser og misfortolkninger af international forskning.

Keld Skovmand afdækker i denne bog, hvordan den logik, der ligger bag reformen og læringsmålstyringen, ikke holder stik. Han påviser, at danske forskere og politikere ofte har misrepræsenteret både udenlandsk forskning og erfaringer fra andre lande.

Bogen gennemgår det fundament, som reformen af Fælles Mål bygger på, og som nu er ved at blive ændret. Begrebet ”læringsmålstyret undervisning” er fjernet fra officielle dokumenter, og en lovændring i slutningen af 2018 har gjort mange af de tidligere obligatoriske færdigheds- og vidensmål frivillige. Det har givet lærerne en større grad af myndighed og frihed tilbage.

Folkeskolen efter læringsmålstyringen kritiserer beslutningsgrundlaget bag reformen og kommer med forslag til, hvordan lærerne kan bruge deres genvundne frihed i praksis.