Grisen

Grisen står midt i en kompleks symboldebat, hvor den både er forbundet med religiøse tabuer og moderne madkultur. Samtidig er den kendt for sin intelligens, lave CO2-udledning og gastronomiske værdi.

En fortælling om grisens rolle i kultur, politik og madtraditioner gennem tiden.

I vores samtid er grisen centrum for en intens symbolstorm. For muslimer og jøder er den uren, mens vegetarer og veganere ser den som en syndebuk. Nogle politikere kæmper endda for obligatorisk frikadelle på offentlige steder. På den anden side findes der også dem, der mener, at grisen fortjener en bedre omtale. Den regnes som et af de mest intelligente pattedyr, udleder betydeligt mindre CO2 end drøvtyggere, og gastronomer fremhæver dens mange lækre udskæringer.

Historisk har grisen vist en bemærkelsesværdig evne til at overleve og tilpasse sig. Klimaet i Danmark og Tyskland egner sig særligt godt til grisehold, og allerede i middelalderen blev den en fast del af det danske langbord sammen med øl, rugbrød, sild og kål. Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 blev grisen en del af den nationalromantiske fejring af danske værdier.

Fra slutningen af 1800-tallet blev det danske landbrug mere effektivt, og svinekød blev, sammen med smør, en vigtig eksportvare. Samtidig lærte danskerne at værdsætte leverpostej. Bogen "Grisen" skildrer både op- og nedture for dyrene og deres avlere, samt den stadigt mindre gruppe af mennesker, der stadig spiser gris.

Den viser, hvordan grisen er omgærdet af religiøse forbud, politiske debatter, økonomiske interesser, udskamning, gode fortællinger, respekt og nydelse. At følge grisen på dens rejse er samtidig en rejse ind i vores egen madkultur og selvforståelse.