Beskrivelse
Drømmer du om en frodig have med spiselige planter, der er nemme at passe? Denne bog guider dig i gang med flerårige, spiselige bede, der passer til enhver smag og have.
En praktisk håndbog til at skabe og dyrke spiselige bede med fokus på selvforsyning og bæredygtighed.
Vil du anlægge et bed med lakrids, salat, vilde planter eller planter, som børn elsker? Der findes mange flerårige spiselige planter, som let kan dyrkes i enhver have, men hvilke skal du vælge, og hvordan kommer du i gang? Det hjælper denne bog dig med at finde svar på. I gang med spiselige bede er en praktisk guide, der giver dig konkrete opskrifter på 13 forskellige spiselige bede. Hver opskrift er let at følge og indeholder billeder, illustrationer, plantelister og beskrivelser samt idéer til, hvordan planterne kan bruges i haven, i husholdningen og i køkkenet.
Du får også nyttige tips til alt fra etablering af bede og håndtering af ukrudt og dyreliv til planteformering og tørring af urter. Bogen guider dig til et klimavenligt og omsorgsfuldt haveliv, hvor selvforsyning og naturforbindelse går hånd i hånd med gode oplevelser for hele familien.
Om forfatteren
Kristine Cazalis Fenger er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og har desuden et Permakultur Design Certifikat. Hun driver Blomst og Bønne, hvor hun dyrker blomster til snit, og Verdens Mindste Planteskole, som sælger flerårige, spiselige planter i potter. Derudover arbejder hun som tekstforfatter for Landsforeningen Praktisk Økologi og projektet Vilde Rødder. På Instagram deler hun sit haveliv under @frufengershave, hvor over 8.000 haveentusiaster følger med, og hun åbner årligt sin have for hundredevis af besøgende.
Yderligere information
| Serie | HavebøgerKogebøgerSankeSelvforsyning |
|---|---|
| Forfatter(e) | Kristine Cazalis Fenger |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Hus Og Have |
| Forlag | Muusmann Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794441544 |
| ISBN-10 | 8794441544 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 4 |
| Sidetal | 249 |
| Dimensioner | Bredde: 20Cm - Højde: 32Cm |
| Genveje | Havebøger - BøgerKogebøger - BøgerSanke - BøgerSelvforsyning - Bøger |
| Tags | Planter, Flerårige Planter, Spiselige Bede, Spiselige Planter, Dyrkning, Frodig Have, Håndbog, Vejledning, Etablering, Haveliv, Selvforsyning, I Gang Med Spiselige Bede, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |