Fødselsdagsudsalg - se alle tilbud
close

Børns Kulturoplevelser

Et Udviklingspsykologisk Perspektiv

Bog, Hæftet

249,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 72.897 anmeldelser

Beskrivelse

Efter at have været trængt i baggrunden i en årrække er æstetik og kultur kommet tilbage i pædagogikken i vuggestuer og børnehaver. Ofte begrundes det med, at kunstnerisk-æstetiske oplevelser og aktiviteter har en positiv betydning for børns udvikling. Det er dog et åbent spørgsmål, hvordan mødet med æstetik og kultur ser ud fra et børneperspektiv, og hvordan det konkret får betydning for børns udvikling.

Denne bog forsøger at nærme sig et svar. Gennem tætte observationer af vuggestue- og børnehavebørns oplevelser med forskellige æstetiske kulturformer undersøger bogen, hvad der sker i dette møde, og særligt hvordan det kan få betydning for børns følelsesmæssige og sanselige oplevelse og udvikling.

Bogens gennemgående perspektiv er psykodynamisk udviklingspsykologi, der sætter fokus på, hvordan mennesker udvikler sig gennem relationer og samspil. Udviklingspsykologien bruges bogen igennem til at forstå det samspil mellem børn og voksne, som finder sted, når der fortælles eventyr, når man synger sammen, når børn laver billedkunst, når børn er med til en danseforestilling, eller når Steiner-pædagoger bruger ritualer til at skabe fortryllelse af daginstitutionens hverdag.

Bogen giver en indføring i moderne udviklingspsykologi med fokus på kulturoplevelse og følelsesmæssig udvikling. Den omfatter desuden en introduktion til spædbarnsobservation som en forskningsmetode, der blandt andet kan bruges til at observere børns kulturoplevelser.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for børns møder med kultur og æstetik, og hvad dette betyder for deres udvikling. Især pædagoger samt undervisere, studerende og forskere inden for pædagogik, kultur og æstetik vil have glæde af bogen.

Redaktør: Thomas Bestle

Yderligere information

SerieBørns Udvikling
Forfatter(e)Thomas Gitz-Johansen
KategoriBøger
Genre(r)Studiebøger
ForlagForlaget Samfundslitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Børns Kulturoplevelser Bog
Bedøm produktet