Et styrket forældresamarbejde handler om at give forældrene et indblik i barnets hverdag i dagtilbuddet, så de kan følge med i både trivsel, leg, relationer og læring.
Bogen udforsker forskellige aspekter af samarbejdet mellem pædagoger og forældre med fokus på barnets udvikling og trivsel.
Bogen er opdelt i seks kapitler, som hver især belyser forældresamarbejdet ud fra forskellige perspektiver med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Særligt fokus rettes mod læreplanstemaerne "alsidig personlig udvikling" og "social udvikling", da disse temaer omhandler barnets identitetsdannelse samt dets individuelle og sociale liv.
Derudover bliver både den formelle og uformelle forældresamtale samt dagtilbuddets modtagelse af barnet behandlet som vigtige elementer i et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger.
Hvert kapitel afsluttes med praktiske råd til, hvordan man kan styrke samarbejdet med forældrene og tydeliggøre dagtilbuddets hverdag for dem.
Bogen er skrevet af Dorthe Filtenborg, der har været småbørnspædagog siden 1993. Hun har erfaring som leder i både kommunale og selvejende institutioner og arbejder i dag som selvstændig underviser og udviklingskonsulent gennem sin virksomhed Filtenborg Foredrag og Kurser. Derudover er hun tilknyttet en landsdækkende paraplyorganisation som pædagogisk konsulent.
Yderligere information
| Serie | Den Styrkede Pædagogiske Læreplan |
|---|---|
| Forfatter(e) | Dorthe Filtenborg |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Dafolo |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771605730 |
| ISBN-10 | 8771605738 |
| Indbinding | Paperback |
| Sidetal | 64 |
| Genveje | Den Styrkede Pædagogiske Læreplan - Bøger |
| Tags | Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, Et Styrket Forældresamarbejde, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |